JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

341 Bl. a. for at lægge Varm evæ rk ind i de hidtil om Vinteren ubarm h jertig t kolde, uopvarm ede K irker — , hvilket, som vi vil se af de følgende Breve, blev en Hovedvirksomhed, der førte ham til dan ske P rovinsbyer, ja til Norge med. Hans sidste, store Rejse til det sydlige Udland havde dog et andet Øjemed. H an havde jo allerede i 1862 faaet P aten t paa to h inanden ud fyldende Maskiner, der efter de sagkyndiges Dom som aldrig før n iaa tte ku nn e afløse Filehugning med Haanden. Nu søger h an P a ten t — som h an fik under 27. F ebruar 1866 — p a a et n y t T ilbehør dertil, nemlig en Høvle­ maskine eller »Maskine til a t egalisere File«. Det er de ved disse Opfindelser vundne Belønninger, der tillige med Over- skudet fra han s første K irke-Varmeindlæg i Grenaa 1865, baade giver ham O pm un tring og skaffer h am Midler til en længere Rejse for i Hamborg, Berlin, P aris og muligvis London at prøve paa at afsæ tte sine M askiner og P aten terne derpaa. Maaske v a r der ogsaa en Forbindelse mellem denne Rejse­ plan og en Tanke, som havde optaget ham meget, men hvis negative Udfald m a a have bid raget til a t forøge den Bitterhed, som han s ellers saa frimodige Sind i denne Tid havde at kæmpe med. Det havde siden 1852 m ange Gange været paa Tale at faa en IndustriudstiUing i Gang, m en forskellige Vanskeligheder og nu tilsidst Krigen havde væ ret til H inder. Krigens Ende kom da til ham som en T ilskyndelse til a t afholde en Udstilling, hvis Overskud kunde tilflyde Invalidefondet eller anden Støtte for dem, der havde lidt ved Krigen. Naalemager Chr. H jorth var ogsaa heri han s Fortrolige. Begge var de ved Krigen komne længere b o rt fra de liberale Kredse, som havde været frem her­ skende i Indu strifo ren ingen. Muligvis ogsaa derfor gik de ikke som sædvanlig til denne Forening med deres Forslag — dens sidste Udvalg i denne Sag havde iøvrigt opløst sig uden Resul­ tat —, men sam lede en særlig Komité, hvor atter Prof. Fo rch ­ hamm er blev Fo rm and . Men sikkert havde de ogsaa en særlig Tanke med lige strak s at bede Kongen om at være Protektor. Dalhoff havde jo, som Hofguldsmed mere end blot af Navn, haft og bevaret en Forbindelse med de Kongelige — m indst dog med F rederik VII, hvis K arak ter h an ikke ret havde Tillid