JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

382 sin egen F am ilie — p a a en ret v id tstra k t Fo rretn ing srejse, om end inden fo r Landets egne Grænser. H an havde nu faaet sine Tegninger til R edningsbaaden i O rden og kom op i M inisteriet med dem ; m en da var den Em bedsm and, der stod for sligt, ovre i Lemvig hos F o rm and en for Redningsvæsenet og skulde med h am rejse ru n d t for a t høre, om der b u rd e anskaffes flere »Pontoner«, da R edningsm andskabet ikke syntes om disse. Saa tog Dalhoff derover for selv at tale m ed vedkomm ende, og den Rejse strak te sig over godt otte Dage og helt ud til Skagen. F o rm and en havde ikke ret tu rd e t ud tale sig af H ensyn til sin F o resatte; m en efter at de begge var rejste, havde Dalhoff i F red e rik sh av n h a ft Lejlighed til for det sam lede P ersonale at vise og fo rk lare sine Tegninger, »og de vare saa h en ry k te der­ over og gave ham en Del Opgaver, som h an skulde besvare for dem, saa vilde de give h am en Betænkning derover . . . . F ad e r havde det saa godt p a a Rejsen, m en siden h a r h an haft saadan Forkø lelse i hele K roppen«. H an havde da ogsaa i Aarets første Maaneder væ ret ret d aarlig ; Huslægen havde sagt, det var Gigt; han skulde tage D raaber og gnides m ed Opodel- dok, »men det vil h an nn ikke«. H an stolede m ere p a a den daglige Skrubning m ed det vaade H aandklæde, som h an havde læ rt af Priesznitz, saa det var ikke saa let at være han s Læge. E ndda lader h an til a t have h a ft een endnu : »han h a r n u faaet Lyst til a t blive elektriseret, og det synes baade H o rnem ann og P etersen godt om«. P ro fesso r Petersen, Kongens Livlæge i Gjentofte, havde flere af F am ilien m ed Held raad spu rg t, og Datteren m aa bringe ham en forsølvet T hepotte af Faderens F ab rik a t, »da h a n ellers ikke vil have noget af os«. Det er gam le Skader, der sidder i de gam le Ben: det ene støbt i Bly, det andet k n u st af Bronce; og saa h a r h an endda under T rav l­ heden sidste Aar faaet en H aand ind i Maskinen, »den er nu lægt, m en lidt stiv efter den Historie«. N y taarsdag 1874 ho ld t F a b rik a n t Chr. Drewsen 25 Aars Jub ilæ um med Fest for sine Arbejdere og F un k tionæ rer, blandt hvilke ogsaa han s B roders Enke, Dalhoffs æ ldste D atter, kunde regnes, idet hun ho ld t O rden m ed de færdige Varer og besø r­ gede dem pudsede, indpakkede og afsendte. Hans um iddelbare Omgang m ed sin gam le Ven og Støtte v ar derim od for længe