JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

323 af; m en vi fo rstaar, a t h a n nu nodes ind paa den m erkantile Side af Indu striens Udvikling, som ellers laa ham temmelig fjernt. Opgaven kund e være vanskelig nok, da m an i P rovin­ serne var van t til at faa næ sten alt fra Hamborg. Vilde han derfor have sine V arer frem , m aatte han enten give Købmæn­ dene lang Kredit og stor Fortjeneste eller overlade dem Varerne i »Consignation«, saa at de vedblev at være hans. H an valgte det sidste som det form en tlig sikreste og bedste. At dømme efter nogle Hovedbogsblade fra 1851— 53 gik Salget ikke meget hu rtig t — P rovisionen var ku n 12— 16 pCt. — og Betalingen for de solgte T ing kund e lade vente pa a sig. Men, som det hed i Beretningen om Udstillingen i Kjøben- havn 1852, Varernes Soliditet og Billighed banede dem et Mar­ ked, og selv til Sidney i Au stralien udførtes en større Bestilling. Til Verdensudstillingen i P aris 1855 sendtes et Udvalg af Ny­ sølv-, Tom bak- og Jæ rn-V arer, ikke blot færdige, men ogsaa »i raa Materiale fra Maskinen«, f. E. Thekedler pressede i to Halv­ dele« og »de samm e sammenloddede, Bugen udrullet paa Ma­ skine«, hvor to S taalruller gik rund t, den ene inden i, den anden uden p a a Karret, medens dette med H aanden drejedes saaledes, at det fik den rette Udhugning — langt hu rtigere og sikrere end med H amm er og Spæ rrehorn. Heller ikke et P a r Bueviserer fattedes. Saaledes m a a tte det siges i det hele og store, at alt gik vel. Da gjorde F am iliefaderen et Skridt, som h an kom til at for­ tryde: h an indgik et ny t Ægteskab. Det var nu vel ikke saa sælsomt, at h an kunde tænke paa sligt; hans Venner i Tyskland og m aaske i D anm ark med h a r vel snarere randet h am til end fra. Hans Bedstefader og hans Fader havde jo gjort det samme, endda hans F ader kun kendte sin Svigermoder og ikke sin Brud. Sønnen handlede tilsyne­ ladende meget mere betænksom t; h an valgte ikke en ung Pige, men en Enke, som vel var 18 Aar yngre end ham , men dog 38 Aar, og som selv havde Børn og saaledes m aatte kunn e sætte sig saa meget bed re ind i sine S tifbørns Lod og Tanker. Han havde kend t hende fra Ungdommen af; hendes F ader kalder han i et Brev til sin første H u stru af 27. Maj 1846 »min gamle Ven Hjorth«, med hvem h an da var i Odense, begge som Dommere