JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

295 alfingen ligger; jeg troede nemlig, det laa tæt ved Koblenz, men i dets Sted er det tæt ved Nürnberg, og naar vi saaledes regner Vejen frem og tilbage, som vi har gjort fra Køln, blot for at se dette ene Fabrik, vil det blive omtrent 140 Mil. Dog kan det ikke fortryde mig, da jeg har været meget heldig med at faa at se, hvad jeg ønskede, kuns gør det mig meget ondt for Tiden, da jeg er bange, jeg ikke faar Tid at komme til Paris, hvilket dog er det eneste Sted, som interesserere mig for min egen Person. Jeg længes hver Dag saa inderligt at se et Par Ord fra Dig, men da jeg ikke kan vente sligt andre Steder end i Paris, længes jeg dobbelt efter at komme derhen. Da vi uden al Tvivl tredie Gang kommer til Køln, naar vi kom­ mer tilbage fra Belgien, kunde Du dog skrive til Køln og sætte (poste restante) paa Brevet. Vi rejser nu i Morgen tidlig tilbage over Stuttgart, Karlsruhe, Mannheim, Mainz og vilde gerne igen tilbringe en Dag hos min Ven Kampmann. Paa Henvejen vare vi næsten to Dage hos ham, og det var mig en sand Veder­ kvægelse at bruge Vandkuren; thi jeg befandt mig saa ilde, at jeg havde ondt ved at fortsætte Rejsen. Badestedet Marien- berg er ret et yndigt Sted omtrent 3 Mil Syd for Koblenz tæt ved Rhinen midt imellem temmelig høje Bjerge, saa stejle, at man har ondt ved at bestige dem, og dog aldeles beplantede med Vin og Frugttræer. Desuden er der foruden alle Bekvem­ meligheder et nydeligt Haveanlæg med Drivhuse og mange sjældne Træer. Badekarrene, hvori man godt kan svømme, ere udforede med Porcellæn. Bygningerne har engang været et Nonnekloster og er meget stort. Vi havde her i Pinsedagene en saa utaalelig Hede som midt i Hundedagene; nu er det mere køligt, dog gad jeg gerne vidst, hvor vidt Forskellen er imellem her og hjemme. Her ere Frugttræer som Alleer ved alle Landeveje og i Almindelighed saa store, at de tage Ud­ sigten bort. Selv Æbletræerne ere aldeles afflorerede; om 14 Dage ville Kirsebærtræerne være modne, og Rapsen er aldeles afblomstret. Jeg gad saa gerne skrevet Drewsen et Par Ord, men nu er han jo vel sagtens rejst. Jeg slutter nu med de. kærligste Hilsener til Dig, min kære Halvdel og mine kære Børn; bed dem alle sammen ret at gøre sig Umage for alt, hvad