JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

340 Tvillingdøtre, O livia, som i flere Aar havde væ ret Lluslærerinde i det nordvestlige Jylland , Bryllup derovre m ed en velanset H aandvæ rksm ester, der sad i trang e K aar som E nk em a nd med en ikke lille, ogsaa i det nye Æ gteskab voksende Børneflok. Da hendes F ad er indgik sit ulykkelige and et Æ gteskab, havde h a n m a a tte t ud skifte Mødrenearv m ed sine Børn efter den d a ­ gældende Regel, at Døtrene k u n fik 2/3 imod Sønnerne. De havde dog alle ladet deres Del staa, ogsaa den ældste Datter, d a hun i 1861 blev F ru Drewsen. Den nye Svigersøn krævede derimod, drevet af sine K reditorer med en Sagfører i Spidsen, den hans H u stru tilkomm ende Del og vilde eller kund e ikke give H en­ stand; han s unge H u stru havde vel ogsaa særlig følt sig ude­ lu kk e t fra sit H jem , skønt Stifmoderen tillige var hendes Gud­ moder. P a a den anden Side sad jo ogsaa hendes Fader, paa Grund af Krigen, i meget trykkede Forho ld, saa a t det kunde være vanskeligt nok at ud rede de hen ved to Tusinde Kroner, soin det drejede sig om, og h an syntes ikke godt, han kunde begunstige et af sine Børn p a a de and res Bekostning. Men han havde heller aldrig h a ft let ved at begribe, hvo rfo r h an skulde dele m ed sine Børn, da han ikke havde m od taget noget med sin første Hu stru, m en selv havde tjent, hvad h an ejede. Derved kom det for denne forholdsvis lille Sums Skyld til en, vel ud ­ sat, men dog tilsidst ud fø rt, Eksekution , der berøvede h am den Gaard, han havde ofret saa meget paa, og de m est værdifulde af han s øvrige E jendele. Men alt dette vilde ganske vist ikke være sket uden and re tilstødende Om stændigheder. Allerede 1851 var Akadem iets E lem en tark lasser gaaet over til den tekniske Skole, og den gam le Forbindelse deroppe mel­ lem H aandvæ rk og Kunst løstes m ere og mere. Men da Meldahl 3. Maj 1864 blev F o rm and i Akadem iets Skolerand, blev, som vi hørte, alle Læ rerne sagt op til 1ste September. Det havde væ ret Dalhoff en daglig O pm untring, i sin Klasse at undervise die unge vordende K unstnere og H aandvæ rkere, og den besked­ ne Løn var dog en stadig, fast Indtægt. P a a den anden Side fik h an nu større Bevægelighed til mange Slags Foretagender. Me­ dens h a n før skulde have Tilladelse og S ted fo rtræder ved hver en m indre Rejse, kunde h a n nu frit tage ho rt ogsaa for læn­ gere Tider. Og det fik h an Brug for.