JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

272 T horvaldsen, der er bestilt af B ille B rahe til Monumentet over Hans Madsen og bestem t til at oprejses i Svanninge Kirke, og en over­ ordenlig dejlig Figur i Zink, der udstrækker Hænderne, efter en antik Statuette. N. P. Ved Repræsentantmodet 3. Juni 1843 staar der, at Dalhoff var bortrejst. Man kunde godt unde ham, at det skulde være en Sommerferietur, hvad dog ikke er rimeligt, dersom ikke et andet Øjemed var knyttet dertil. Den 13. Juni er han atter til Stede. Derimod har han den 15. Juli 1844 indsendt skriftligt Votum, hvori han udtaler sig for, at Red. Wilkens skal ind­ købe interessante Genstande fra Udstillingen i Paris, hvor han nu er. Men hvorfor er Dalhoff ikke selv kommet? syg? 13. August er han der dog igen. Men med en Mand, der ved den aarlige Generalforsamlings lovbundne Opregning af, hvor mange Gange hvert Medlem har givet Møde i Repræsentantskab og Udvalg, indtager en meget hæderlig Plads, maa en saadan Fraværelse uden Bortrejse vække Betænkelighed. Som Dalhoff selv har skrevet, havde Thorvaldsens bratte Død gjort et dybt Indtryk paa ham. Jo dybere han ejede hans Fortrolighed, desto større var Savnet; og saaledes som med denne store, og dog saa beskedne Mand kunde heller næppe h a n tale med nogen. Og dernæst: For hans Skyld havde han opgi­ vet sit Haandværk, sin egenlige Levevej, og kastet sig ind i noget, der var nøje knyttet til den nu afdødes Person; hvad vilde det saa blive til? Det store, her hjemme helt nye Fore­ tagende — siden Frederik den Femtes Rytterstøtte, til hvis Udførelse en Franskmand var blevet indkaldt med umaadelig Bekostning, var ingen saa mægtig Figur blevet støbt i Dan­ mark — voldte jo ogsaa mangfoldige Vanskeligheder og Be­ kymringer, da helt nye Arbejdere skulde findes og uddannes dertil. Meget andet havde han ogsaa, og maatte han, som de følgende Breve vil vise, have i sit Hoved. Intet Under da, at dette Hoved fik for meget af det og lod sig mere og mere mærke med, at det følte det. Kong Christian viste sig atter som hans trofaste Velynder, overvandt Pengeh indrin gen ved et Forskud paa de bestilte Ar­ bejder paa 400 Rdlr. (Brev 29. Marts 1845, undertegnet A. Moltke) og fik ham afsted. Kongens Livlæge, Dr. Ole B a n g ,