JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

265 Mand. Men hvad han gjorde for Freund, gjorde han allerede af den Grund con amore. Alt fra Rom skrev han jo i Sept. 1826: »Jeg kender intet Menneske, hvis Omgang var mig niere lærerig end Freunds, og derfor ere vi ogsaa som oftest sam­ men« (S. 107 i nærv. Bog), hvad vel ikke mindre blev Tilfæl­ det, efter at Freund havde faaet Lejlighed til at vise ham en Samaritan tjeneste, der vel sagtens reddede hans Liv (S. 118). Men Freund var jo selv begyndt som Haandværker (Smedesvend og Gravør), og det glemte han aldrig: »Kunsten skulde som Blomsten paa Træet udspringe af Haandværkets kraftige Stamme« (H. E. Freund S. 210), og han anvendte megen Tid paa Antikstudiet for at »trænge ind i den Aand, der havde vidst at berøre selv den fattigste Lampe eller Drikkeskaal af Ler«; han kunde i halve Timer blive staaende foran den smukke Vognstol i Vatikanet: »Kunde jeg bare eengang opfinde og ud­ føre noget, der var godt i sit Slags som denne Stol, saa vilde jeg sige, at jeg ikke havde levet forgæves« (S. 142). Men bag­ ved laa der ogsaa mere. I et Brev til sin Broder skriver han 1821 (S. 73): »Den svundne Tid bar aabnet Naturens store Bog for mig, at jeg kan læse den og se Menneskeslægten staa i den som store herlige Chifre, skrevne med Guds Haand, og at tolke denne Bog er mit Løsen«. »Han omfattede Mennesker med en høj Grad af Kærlighed«, siger Sønnen (S. 206), og »han spurgte aldrig om, hvad der var behageligst eller bekvemmest for ham, men ene og alene om, hvad der sømmede sig for et Væsen, der var skabt i Guds Billede og derfor bar Ansvaret for ikke at besmitte dette Billede«. Hans Valgsprog var: »Man skal leve, som om man skulde leve evig, og som om Døden ventede en den næste Dag«. Naar hertil kom, at Freund og Dalhoff i Be­ undring og Hengivenhed saa op til den samme Læremester, »Nordens Fidias«, forstaar vi, at Dalhoff ikke alene gerne ar­ bejdede sammen med Freund, hvor det galdt et egenligt Kunst­ værk, men maaske endnu hellere, hvor det galdt dagligdags Genstande, og han var fuldt enig med ham i, at »Genstandenes Hovedformer, samtidig med at opfylde Hensigtsmæssighedens Fordringer ved deres ejendommelige Behandling, skulde be­ stemt tydeliggøre Genstandenes Funktion og tillige gøre det paa Dalhoff. 18