JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

324 ved en Industriudistilling, og af hvem h an saa lod sig overtale til det næ sten enestaaende, a l følge ham paa en flere Dages P in seferietu r de rfra over Svendborg, Taasinge, Langeland, Lol­ land og F alster, ligesom h an havde haft han s Søn Christian rned pa a en Rejse til England. Hendes Mand, K unstm aler Eddelien, havde h an ogsaa sta a e t i m angeaarigt, venskabeligt Forhold til: h an havde dekoreret Loftet i Dagligstuen, og h u n havde baaret en af Tvillingerne til Daaben. Men at der alligevel var mange Betænkeligheder ved denne Forbindelse, kund e straks sluttes af, at hendes egen Fader, i hviis Hus h u n var m ed sine Børn efter sin Mands og sin Moders Død, ikke vilde hø re Tale derom, ja ikke m ere vilde se hende, om hu n gjorde det; h u n var ogsaa virkelig udelukke t fra sin F aders Hus, indtil det æ ldste Stifbarn gennem fælles Venner fik b rag t en Forson ing til Veje. Men intet kund e holde de to tilbage; de m ente begge, at dette skulde.blive rigtig lykkeligt, baade for dem selv og deres Børn. H un flyttede strak s med sine Børn til en anden Lejlighed, og den 9de August 1856 blev de viede i Garnisons K irke af Sognepræst Bruun. Hendes 4 og han s 2 yngste Børn var i deres Følge, m en næppe nogen af han s 6 ældste — et Fo rbud om, hvo rdan det vilde gaa. Hvilken vanskelig Opgave var det ikke ogsaa at gaa ind til? I de Tilfælde, hvor m an h a r set noget lignende gaa godt, har det været ualm indeligt k lare og usamm ensatte, i god Betydning enfoldige K arakterer. Men det var h u n med m ange gode Egen­ skaber netop ikke. Kort sagt, da h an om sider opdagede, at han s Børn ikke mere havde et virkeligt Hjem , og derfor vilde gribe ind, saa at h a a rd t stod imod h a a rd t, kom det til stærke Sammenstød, og Udfaldet blev, at Æ g teskabet efter om tr. 10 Aars Forløb opløstes, efter at hu n Aaret fo rud havde forladt ham . Skilsm issen fand t dog Sted imod han s Ønske, da han ansaa Ægteskabet for en uløselig hellig P ag t og stadig mente, at der m aatte kunn e ske gensidig E rkendelse og Anger af be- gaaet Uret; m en den P ræ st, som kom til at foretage »den gejst­ lige Mægling« (Pastor B ruun var dengang ikke m ere i Kjøben- havn) forstod sin Opgave anderledes og havde i det hele næppe den gode Indflydelse, h an kund e have haft. Hvad der ogsaa gjorde Dalhoff og han s Børn ondt, var, at medens hendes Bro­ dér bevarede Venskabet med ham , var flere af hans nærmeste