JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

256 Enkelte Træer, Levninger fra en gammel Have, stod endnu i den store Baggaard, indtil de maatte vige bl. a. for den store Metalsav, der skulde skære de leverede Kanoner i mere handle- lige Stykker. Ved at læse disse gamle Beskrivelser, gribes den, der har færdedes i og imellem alle disse Rum og deres Indhold, af det minderige Indtryk: hvilken herlig Legeplads havde vi ikke! ud­ strakte Gaarde til at kaste Boldt og løbe med Trillebaand, lege Tagfat, »Rulle-Lærred«, og hvad det altsammen hed; Mellem­ porten til Leg i Regnvejr; Vogne, Trillebøre, Stiger og Planker til at krybe op i eller vippe paa; men navnlig disse flade, »ler­ lagte« Tage, som man med lidt Behændighed og Mod kunde stige op paa ved at bruge Dørgrebet og saa Overkanten af en aabnet Dør som Trin, og hvorfra man atter øvede sig i at kravle op ad de rigtige Tegltage, til man kunde sidde højt paa Møn­ ningen eller en Murkant og titte ind i andre Gaarde, hvis For­ side gik ud til Adelgade, Dronningens Tværgade og Kronprin­ sessegade, medens forskrækkede gamle Jomfruer truede ad os for at faa os ned fra de formentlig farefulde Højder — det saa vel nok værre ud, end det var! Men ogsaa inde: hvilke Gemme­ steder i en »Skjul« eller maaske i en enlig romantisk Færd gen­ nem Luger og Huller og mørke Gange over og under eller bag ved de egenlige Rum. Men alt dette var jo ikke købt og indrettet til Leg, men til at frembringe Nyttegenstande og Kunstværker. Og dog kunde ogsaa disse bruges til Leg — helt op til den kongelige Ligkiste. Den, der skriver dette, mindes sig selv som lille Purk puttet ned i Herkules’ ene Laar; det værste var, at »Busserunnen« (Forklædet) fik en slem Rift: han var ikke saa glat indvendig som udvendig. De ældre Søskende havde dog mere at fortælle fra Statue-Perioden. Smaa Gryder har ogsaa Øren. Anna, den ældste, har siddet paa Rund-Sofaen i Thorvaldsens Dagligstue paa Charlottenborg, hvor hendes Fader gik med den store, milde, dejlige Mand op og ned i Samtale, medens hun delte sin Opmærksomhed mellem dem og Træerne ude i Botanisk Have, hvortil hans Lejlighed førte ud; nu ligger Mønten der. Men W il­ helm, den ældste, Faderen overlevende, af Sønnerne, havde mest at fortælle: saadanne Drenge, sagde jo Thorvaldsen 0111 de to i