JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

361

bragt 2 Rør i hver Stol pa a Gulvet med to T remm er over, hvil­ ket danner løse Skam ler, som kunne tages bort; 4) er der an ­ bragt et A pparat ved Kedlen, hvo rpaa enhver k an se, hvor stærk Spændingen er efter Overhedningen; jeg h a r her ikkuns x/4 Del Tryk imod den i F ru e Kirke, ikke sto rt mere end Gassen har i vore Gasrør«. — H an slu tter med at anbefale til ham »en ung Architekt Hr. T hu ren , som oftere h a r tegnet for mig og ellers besøger os som en kæ r Gæst«, i Anledning af, at W. i Aviserne har søgt en saadan H jæ lp. »Han er en meget flittig og elsk­ værdig Person« — en stor Ros i Dalhoffs Mund. Af Brevet faar vi det Ind try k , a t det er en ikke liden V irk­ somhed, h an er komm et ind p a a med sine Varm eapparater, som han i et Slags Kom pagniskab med Jæ rn støber Hiittemeier indlægger i adskiliige K irker baad e i Hovedstaden — F rue Kirke er dog den i Aarhus, m edens h a n tidligere havde indlagt Gas i Kjøbenhavns F ru e K irke — og i flere Provinsbyer. I Sommeren 1868 træ ffer vi h am da i Norge; fra Skien (Sjén) skriver han 3. Ju n i om heldig Overrejse, skønt »med dyg­ tig Vind og endnu m ere Søsyge«, m en m aa som sædvanlig bede om, at m an vil skynde p a a H iittem eier med Dampkedel og paa Grønbech m ed Rør; th i før h a n h a r alt paa Stedet, kan han ikke faa F o rsku d — som h an trænger til. Men ellers h a r han ikke Tid a t skrive; h a n k an kun forsikre, at h an befinder sig særdeles vel og ønsker, a t han s Børn m aa kunne sige det samme. Det næste fra h an s H aand (7. Juni) er et af hans rigtige Breve og viser samm en med de paafølgende, hvor lykkelig en Gave det er at eje et sangvinsk T em peram en t med en dyb Un­ dergrund af Fo rsyn stro og varm Menneskekærlighed. »Mine kæ re Børn! Jeg h a r i Form iddag været en dejlig Tur i Bjergene, jeg blev inviteret af en Ingeniør at køre med ham til Fossum Jæ rnvæ rk , o g 'd e rfra drog vi op i Bjergene for at se et Vandværk, hv o rfra Skien faa r sit Vand. Vi sejlede deroppe for ret at se den vilde N atur, hvor T ræ erne staa udgaaede, men kunne ikke bjerges, d a T ran spo rten er for vanskelig; m an sagde, a t vi vare ik kun s tre Mile fra Konigsberg Sølvværk, men intet Menneske k an komm e denne Vej derover, da Klipperne ere ubestigelige undtagen paa Ski. Jeg finder det her smukkere, Dalhoff. 24