JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

245 ninger aldrig er komne til deres Ret. — Saaledes udtalte J. B. Dalhoff sig om dem. Wilckens fortæller (Træk af Thorvaldsens Kunstner- og Omgangsliv, S. 60): »Førend T horvaldsen rejste sidste Gang til Rom, havde han ladet en af sine E lever, Mathiæ, udføre en af Figurerne til Fron- tonen paa Christiansborg i Ler. Den var bleven overgivet den kongelige Porcellænsfabrik, for at en Brænding skulde forsøges, men denne m islykkedes aldeles. . Da den bekendte Guldsmed Dalhoff erfarede dette, satte han sig til Opgave at udføre Thorvaldsens Ar­ bejder i brændt Ler af det Materiale, som her forefindes, og ved Kongens T ilskynd else og Opmuntring lykkedes det ham. Efter Thor­ valdsens T ilbagekom st kom Dalhoff og bad ham at komme ind i hans Fabrik og se hans Forsøg. Thorvaldsen gik allerede samme Dag derud, og det glædede ham at se de mange gode Brændinger af hans Arbejder. Nu tog Thorvaldsen for Alvor fat paa Arbejdet til Frontonen paa Slottet, som han overdrog sin E lev Borup at ud­ føre efter sin Skitse. Udførelsen faldt ganske ud til Thorvaldsens Tilfredshed, men Opstillingen paa Slottet skete først efter mange Aars Forløb. Da T horvaldsen saa, med hvilket Held Dalhoff vir­ kede, tilbød han ham de Forme, som han havde af sine Basrelieffer, med det T ilsagn, at naar de vare aftrykte, vilde han gaa dem efter, inden de blev brændte. Dette var en stor Glæde for Dalhoff, og Ud­ førelsen gik ham rask fra Haanden. En Dag sendte Thorvaldsen m ig ud for at anmode, ham om et AfHyk af »Kærlighedens Aldere«. Da han fra alle Sider hørte Ønsker om at eje dette Basrelief, men det vilde blive meget dyrt i Marmor, mente Thorvaldsen, at han kunde glæde mange med, at det var at faa af et varigt Stof og til hillig P r is1). Da det var komm et hjem , sagde Thorvaldsen: »Dette skal være m it Arbejde i min Fritid; jeg mærker, at den store Æsku- lap trætter mig.« Da »Kærlighedens Aldere« kom paa Staffeliet, og Thorvaldsen rigtig tog det i Øjesyn, blev han ganske nedslaaet og sagde: »Hør, W ilckens, jeg kunde næsten ønske at tilintetgøre det!« .Teg spurgte, om det var Dalhoffs Skyld, men han svarede: »Nej, det er mig, der har fejlet, og jeg kan kun sige til min Undskyldning, at jeg har udført det paa een Dag, og det var en mørk Regndag. Jeg overlod til en af m ine E lever i Rom at hugge det i Marmor og kom ikke til at lægge sidste Haand derpaa, førend de havde taget Form over det; jeg ser nu, at det er den Form, det staar i, og det gør b Denne Fortælling kunde stemme godt med en Ytring, som tillægges 1horvaldsen, at dersom han i yngre Aar havde vidst, hvor smukt hans Ar­ bejder kunde gengives i brændt Ler, vilde han gerne have gjort de fleste at dem med denne Fremstillingsmaade for Øje (i Stedet for Marmoret)!