JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

359 jeg har lidt under m it Ophold her; m in Gæld forøges, og Ud­ sigterne til noget bed re forsvinder med hver Dag, jeg her maa drive Tiden hen. Havde jeg blot vidst, at det skulde vare saa længe, saa var jeg rejst h jem ; m en nu kan jeg heller ikke dette, da jeg ingen Penge k an faa, førend Kedlen er her, eller jeg er færdig«. N aar h an faa r nogle Kogekar og en P risku ran t over, vil han vise dem til en og anden Købmand. En Indbydelse til at komme til Aalborg, »hvor m an i Domkirken ønsker et Varmeapparat«, k an h a n heller ikke følge af Mangel paa Penge; dog maaske pa a H jem rejsen . — »Jeg tør ikke sige Dig, hvor mistrøstig jeg er i den senere Tid. Min eneste Adspredelse har været at p lukke Æ b ler for Værten i Riis Skov, som Peter nok husker. Der gaar jeg ud hver E fterm iddag og faar mig en Mo­ tion med at krybe i T ræ erne. Hils dem alle, at jeg længes efter at have det lid t bedre.« Ja, Pengesager k an trykke; men saa er det dog godt gjort af den 66aarige Mand at jage T rykket bort ved at krybe om i de høje T ræ er — Ungdoms-Passionen, som han dy rkede endnu 20 Aar senere! En O pm untring tog h an sig dog, da han fik sin Søn, »Stu- dentmagersvenden«, over og m ed h am gjorde en ko rt Udflugt, ganske vist ogsaa m ed Forretningsbesøg, til Randers og Viborg med Hald, det skønne Sted, hvor Sønnen næste x\ar skulde ligge i Lejr i 6 Uger. Industriforeningens Forevisning 1866—67 omfattede bl. a.: »Fra Hofguldsmed J. Dalhoff, Adelgade 77 [nyt Nr.]: »Nogle Fødder til Stenolielamper, støbte af en Legering af Zink og Jærn, der op staar som et Affald eller B iprodukt ved Jæ rnvarers Forzinkning (Galvanisering). Disse Lampefødder var dernæst forkobrede ad galvanisk Vej og broncerede; de udmærkede sig saavel ved ganske smagfulde Fo rm er som ogsaa ved billige P ri­ ser«. Petroleum s-Belysningen ho ld t sit Indtog i disse Aar — et stort F rem sk rid t i de tusinde Hjem , By og Land, frem for Olie- og T ran lam per, Spædelys og Fonnely s, ikke at tale om Fyrspaan og Begfakkel. Alle skal have Lamper, og alt kommer fra Udlandet. Midt i sine and re Spekulationer faar F ab rikan ten den Tanke: Fødderne kund e vi da idetm indste gøre; og der kunde saa blive B rug for al den »Zinkgrød«, som de derinde [Drewsen og W ismer] ikke veed, hvad de skal gøre med! En