JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

325 paa liendes Side; de havde ikke kunnet se ind bag det selskabe­ lige Forhæng. I et Brev af 2. Dec. 1857 skriver han s Broder Herlov til P ræ steenken Louise DalholT i Stege: »Min F rem tid ser f. T. noget brogel ud, jeg vil faa noget at arbejde for i det forste Aars T id; m en derfo r ikke fo rkny t; det er ikke første Gang, jeg h a r væ ret i Knibe. Jørgen h a r det værre, thi han ser ingen Ende paa sin Forlegenhed. Hans Kone er en rask, flink Kone; jeg holder meget af hende; det forekomm er mig, at Børnene lider hende bed re efter den megen Sygdom; hun h a r haft meget at bestille med d en « Megen Modgang sam lede sig unægtelig om Jorgen Dalhoffs Hus netop i ,Aaret efter Brylluppet. En svær gastrisk Feber eller Tyfus angreb de tre af han s Døtre, som nu boede sammen i Kvistetagen i Fo rhu set. Den næ styngste var meget h aa rd t angrebet; Onkel Herlov sagde efter et Besøg: Hun overlever det nok ikke! Det gjorde hu n dog, medens ulykkeligvis hans Dat­ ter døde efter uventet faa Dages Forløb; i samme Aar hans Hustru. Den ældste D atter fik dog m est ud af sin Sygdom, hvis haarde Forløb vel nok hang samm en med en dyb Misstemning over det nye Regimente, som hun fik stæ rk t at føle. Men det var rigtigt nok, at S tifmoderen under Plejen viste nogle af sine bedste Sider, og det bidrog til, at B itterheden ikke blev saa stor eller uovervindelig, som der ellers kunde være Grund til: og mellem de to Kuld Børn fik den aldrig Magt. Men der kom mere i 1857. Det var jo den store Handelskri­ ses Aar. Der havde ikke væ ret noget saadan t siden Danm arks S tatsbankerot 40 Aar før; næppe havde her vel heller været no­ get stort at gaa Krise i før nu efter flere Opgangsaar. Uanet og uforberedt kom den da ogsaa. — En saa betydelig F o rre t­ ning, som F ab rik k en i Adelgade 272 var efter den Tids Forhold, havde jo ikke k u n n e t rejses uden Laan; men dens Grundlægger har siden sagt, at han s Fo rm ue dengang kunde regnes til om ­ trent et h alv thund red tu sind Daler. Men de var sat i Bygnin­ ger, Maskiner og frem fo r alt i Varer, spredte ud i Landet til en hel Række Købmænd. H an m ente ved sin F remgangsm aade at være sikret imod, at disses Værdi skulde kunne tabes, fordi Købmanden m aatte opgive sit Bo; h an kunde vel ogsaa kræve