JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

335 det forud!« hvortil der intet blev svaret. Saa faamæ lt kunde en vigtig Sag blive afgjort. Den 18. April skulde h a n være afgaaet til Hæren, men Rej­ sen blev aflyst til næ ste Dag. F ad er og Søn vandrede da sam ­ men gennem Ø sterport, paa hvis S idemure der hang Telegram- Opslag om Dagens grufulde Begivenheder paa Dybbøl Banke, ud ad S trandvejen til den yderste Ende af Dyrehaven og tilbage gennem denne over R aadvad. Maaske var det ved denne Lejlig­ hed, at Sønnen, lid t øm fodet efter den fire Mils Gang, var ble­ vet et Skridt tilbage paa Nyboders slemme Stenbro, og Faderen saa sig om og sagde: »Du er cla ikke træ t, m in Dreng?« Den ene var 20, den anden 63. Den 26. April skrev h a n til denne Søn: »Jeg h a r i Dag m od taget Dit kære Brev; hvorvel jeg h a r længtes saa meget derefter, er jeg dog ikke tilfreds. Oprigtigt har jeg været mere bekym ret for W. end for Dig, og han er ikke, som Du tror, komm et saaret til K jøbenhavn [hvad en Ar­ tillerist havde fo rtalt]. Under 20. ds. ha r h an fra Hørup Hav skrevet os til, h an var 9de forflyttet til Dybbøl og først den 17de om Aftenen bleven afløst, altsaa i 9 Døgn i denne grusomme Post: i de næste to Døgn h a r h an løbet om uden at kunne op- spørge sit Kompagni og uden at have h a ft Tag over Hovedet. Jeg iler med at meddele Dig dette, for at Du kan begynde for­ fra med at spore h am op. Skønt Gaarden er brændt, hvor han boede, kan Du dog vist finde Folkene, som boede d e r Det vil være mig en stor Beroligelse at vide Eder sammen, især da han ikke svnes at have væ ret synderlig m un te rt stemt, da han efter at have væ ret 11 Næ tter under aaben Himmel laa paa en Bakke i Hørup Skov og skrev sit Brev. Hvo veed, om han ikke har mistet alt og h a r lidt Nød. Her h a r Rygter gaaet, at m an hver Dag kunde vente Als opgivet . . . ., men i Gaar stod i et Brev i Dagbladet, at der var truffet Fo ranstaltn inger, saa at Overgangen næsten vilde være umulig. Jeg begriber ikke, hvori de skulde bestaa; meget mere frygter jeg, at I S takler vilde faa det [at føle], hvis de for Alvor ville o v e r .--------------- Her er i Morgen stor Ligbegængelse med [General] Duplat og flere Officerer, og paa F redag bliver en