JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

336 kæ r Ven af mig, Major Sehack begravet, hvilken jeg agter at følge . . . .« N aar Dalhoff her taler som halvvejs sagkyndig om vort Forsvar, er det ikke helt uden Grund. Godt en Maaned forud havde h a n besøgt sin ældste Søn, da denne i en tidligere Om­ gang va r pa a Dybbøl Skanserne, ta lt m ed han s brave Chef A rtillerikaptain Ile rtel og gaiaet sig en lille T u r ud en fo r Skan­ serne, helt op i Dybbøl Mølle, hvis faste S tenbygning lige op til H atten havde Nyhedens Interesse for ham , og hv o rfra han fik det hedste Overblik over hele Stillingen. F jenden forholdt sig den Dag rolig, m en det krævede en vis F rygtløshed baade overfor det tyske og det dan ske Militær, a t h a n foretog en saa- d an Inspektion. I en af Skan sehytterne havde h a n tru ffet en bekend t fra Indu strifo ren ingen i Kapt. Clausen ved 15de Regi­ ment, paa hvis Opfordring han s Søn bad sig sat ved denne Af­ deling — uden dog at komm e til han s Kompagni. — P a a H jem ­ vejen fra dette Besøg ved F ro n ten var h a n paa Dampskibet komm et i O rdstrid med nogle meget reak tionæ re Officerer, saa varm , at en af dem m ed sin R idepisk smækkede til han s Bril­ ler — som han, efter Sædvane n a a r han hvilte sig, havde lagt fra sig paa Bordet i K ahytten — saa a t de fløj langt hen ad Gulvet; men han s alvorlige Forestilling gjorde et s a ad an t Ind tryk , at Officeren i Skamfølelse overfor den æ ldre Mand m aatte bukke sig og tage dem op til ham . Sønnen var ganske vist i Forlegenhed; »vel fik jeg nogle Penge af Fader, da h an var herov re hos mig; m en de Dage, jeg var paa Dybbøl Skanserne, gik der ogsaa en Del mere, end der m aatte; for jeg mente, a t skulde en G ranat have Bud efter m ig — ofte h a r Tyskerne fy ret p a a os, m en ikke h a r Kuglerne haglet saa fo rband et om Ørene paa os som 2den Paaskedags Morgen — var det bedre selv at bruge Pengene, end at lade dem falde i Ambulancebæ rerens Lomme.« I et Svarbrev af 18. Maj til den yngste Søn fortæ ller F ade ­ ren om den næ stæ ldste Søn Peter, Gulidsmedesvend og Elev af Kunstakadem iet, der p a a Uddannelisesrejse er i Berlin. Han h a r b rug t sin F ritid til b land t de Danske der at sam le Bidrag til bedste for de dan ske Fanger i Spandau, der tæ t sammen- stuvedie og usselt ernæ rede i høj Grad trængte til venlig Op