JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

292 lagt ned i Gengivelsen i Metal. Skønt de var dannede til at staa i Niche, var Bagsiden ikke mindre vel udført end Forsiden. Som vi har set af Brevene, var foruden disse kolossale Sta­ tuer ogsaa Triumfvognen med Sejrsgudinden (Victoria), som Kongen lod opsætte paa Thorvaldsens Museum, under Ar­ bejde. Bissen gjorde Modellerne, delvis efter Thorvaldsens Skitser, i sit store Atelier paa Materialgaarden ved Frede­ rik sholm s Kanal, hvorfra, som vi hørte, en af Hestene i Gibs var ført til Adelgade, men skulde bringes tilbage til Bissen for nærmere at gaas igennem. Værre var det dog, da de støbte, vægtige Metalheste skulde køres fra Adelgade til Frederiks- holnis Kanal, for derfra at bringes til det endelige Bestemmel­ sessted paa det høje Tag ligeoverfor. En saadan Flytning gik til ligesom i Faraos Dage: paa en ganske lav Bustvogn stod Hesten oprejst, spændt med Tovværk, medens der forud gik en hel Mængde Arbejdere, som trak den i Reb. Der galdt det altsaa om, at de fulgte Kommando. Men ved Drejningen i Bis­ sens Port trækker nogle for stærkt, saa at Hesten vakler. Me­ ster springer til og vil stoppe den i Faldet, men opnaar kun derved at faa sin højre Fod knust under dens Hoved. »Flyveposten« fortalte, at han var bleven bragt til Frede­ riks Hospital og død. Kongen sendte, da han ved Middagstaflet hørte derom, en Lakaj for at høre Sandheden, som dog ikke var nær saa slem. Men et langt Sygeleje blev det jo, inden det brudte kunde heles og det knuste komme i Lave. Ikke bedre blev det jo ved, at han allerede paa St. Annæ Plads, nylig op- staaet efter en Sygdom, havde faaet sin venstre Fod frygtelig skoldet eller brændt — hvad man vel skal sige, naar det ikke var kogende Vand, men sydende Zink, han fik fyldt Støvlen med. Diglen sprang, da dens Indhold skulde heldes op i For­ men, og han havde netop den ene Fod derunder. Hans gode Konstitution, hans sunde, ædruelige Levemaade lod ham over­ vinde baade det ene og det andet — mindst een Gang endnu har han, en halv Snes Aar senere, faaet en Finger knust i en Presse — , men der var jo Spor deraf, som kunde melde sig med Smerter ved Vejrforandringer eller ved Ildebefindende. Ikke længe efter at Dalhoff atter var kommet paa Fode, fik han følgende Indbydelse:

Made with