JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

248 er en Fanfare, da der nu omsider, Løverdagen d. 16. Maj, er kommet Nyt fra Manden! ------- Den ældste, dog kun Saarige Datter tilføjer nogle Linier: »Du vil nok undre Dig over, naar Du kommer hjem, at vi ere bievne 6 Børn, da vi kun var 5 Børn, da Du rejste«; og hun foreslaar Navnet »Mathilde« til den nyfødte lille Søster. Det nævnte Brev fra Faderen er dateret »Berlin 9. Maj 1840«, og omtaler Hustruens Brev af 30. Ap rilx), som han først havde faaet den 7. Maj: »Jeg kan ikke sige Dig, hvor bekymret jeg har været for Dig, især da du forekom mig saa modløs ved min Bortrejse; heller ikke kan jeg glemme, at jeg ikke fik kys­ set mine søde smaa Piger«. — Man forstaar, at det under disse Forhold ikke har været med megen Lyst, han lod sig sende hovedkulds paa Rejse. At Kongen ogsaa har givet ham særlige Ærinder, ser man af det følgende: »Jeg har i Dag skrevet til Etatsraad [Kabinetssekretær] Adler og sender ham til Kongen nogle Zink-Afstøbninger, hvoriblandt en temmelig stor Figur, jeg kan ikke tvivle paa, at det skal gøre Lykke«. Ogsaa for andre har han forskellige Hverv. Men Meier [Svend] maa ikke faa Kronerne at forgylde, »thi det hiiver aldrig muligt at faa dem gode eller at blive færdig, med de Folk, som vi har«. — »Jeg er overalt blevet modtaget med særdeles Forekommenhed; her ligger Parket-Billetter, der er foræret mig, som jeg ikke har haft Tid at benytte. Vi rejser i Morgen til Lauchhaimmer i Schlesien, hvor der er et meget stort Støberi, som vi gerne vilde se Jeg har gjort mig al mulig Umage for at komme efter alle Hemmelighederne ved Zinkstøberiet og haaber for vist, at det skal blive mig til Nytte; men desto værre har L ......... handlet saa lumpent imod mig og vil begynde straks paa noget lignende, hvorfor det meget har fortrydt os, at han kom med, da han kan gøre alt for Penge. Lund og jeg lever ret lykkelig sammen« x). Dalhoffs næste Brev til sin »Kæreste Kone« er fra München 18. Maj. Først efter to Dages Ophold veed han, at han med 1) Ikke bevaret. 2) Mange Aar efter søgte han dog i en meget vanskelig Stilling for­ gæves Støtte hos Lund, som da var Ejer af en Herregaard. En Herremand kan ogsaa være fattig.