JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

286 Drewsen har flere Gange anmodet mig om med et Par af Børnene at besøge hans Forældre, men jeg har altid slaaet det hen i Spøg, indtil hans Søster nu for et Par Dage siden kom og bad mig ret meget dog at gøre Alvor deraf; Anna, som skal med og ved sin Flid vistnok fortjener en lille Opmuntring, har nu ogsaa plaget mig saa meget, og da jeg antager, at Du vist­ nok ikke vil have noget derimod, saa har jeg bestemt, hvis ingen Forhindringer indtraf, da at tage derud paa Løverdag og blive der til Onsdag. Jeg vilde rigtignok hellere have opsat det, til Du var kommet hjem, men det trækker for langt ud; til den Tid vil jeg ikke turde paatage mig saa lang en Tur. Her var i Dag en Provst Smidt fra Møen, som til en ny Kirke, han paa kongelig Regning faar bygget, ønsker at faa Din Alter­ tavle, som Du har købt af Baronessen, i Terracotta x) ; han har taget Maal af Højden og Bredden. Naar vi nu kun vidste, hvor højt vi skulde sætte Prisen; han haabede ogsaa at faa Scave- nius til at anskaffe een til sin Kirke. 4. Juli. Alt staar her saa temmelig ved det gamle; dog maa jeg beklage, at Henrichsen har ligget syg i fire Dage af en stærk Forkølelse, saa at det rigtignok har været lidt stille paa Værk­ stedet; i Morgen haaber jeg, at han kommer igen. Kretz var her i Gaar og fortalte, at han havde støbt og afsendt de fire Basreliefs til Hamborg2) . Thomsen er vel endnu hos ham, men han har ikke stadigt Arbejde for ham; han giver ham 5 Mk. om Dagen, naar der er noget at bestille; forresten maa han saa selv se til at fortjene noget. Han gaar nok nede hos Bissen og modellerer smaa Figurer, men Kretz mente, at der­ som Du vilde tage ham igen, maatte han være meget tilfreds dermed. Du veed da, at vi har faaet Formen af den ene Hest til Triumfvognen, og de tre andre skulde nu ogsaa snart være færdige. 5. Juli. I dette Øjeblik tager Anna, Peter, Mathilde og jeg til Frederiksborg; Børnene springer højt op af Glæde, og jeg er ogsaa ret tilfreds med, at jeg bestemte mig dertil; det kan *) Kristus i Emmaus; vistnok til Kirken paa Nyord, den lille 0 nord for Møen. 2) Se Side 233.

Made with