JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

291 venligt: »Mangen Parade har jeg set, men en saadan har jeg endnu aldrig oplevet.« — Det var i 1847. De to Statuer Her­ kules og Minerva var da færdige. »Kongen gav 50 Rbd. til en glad Dag for Arbejderne; Fader havde i Forvejen bestilt Vogne til en Skovtur, hvor hans egne to større Drenge paa allerhøje­ ste Forbøn fik Lov til at komme med, skønt de havde skjult sig i Atelieret — der var Gemmesteder nok, selv om man ikke mere kunde krybe ned i Herkules’s Ben — og saaledes over­ værede det kongelige Besøg.« Maaske var det ogsaa ved denne Lejlighed, han præsente­ rede sine Arbejdere for Kongen, paa lignende Maade som han før havde gjort det for Bissen: »Her ser De en, som er Gørtler (Svenskeren Wolfenstein); her er en, som har været Skorstens­ fejer (Rasmussen); og kan De gætte, hvad han har været? Strømpevæver (Thomsen); han havde fusket i Kunsten, og da han hørte, at jeg søgte Arbejdere, meldte han sig, jeg oplærte ham, og se nu, hvad han har lavet — det er jo meget godt!« Det var ham, vi hørte om i Brevene, at han, i noget for store Tanker om sig selv, havde forladt sin Mester, men siden kom tilbage til ham. Han blev senere selvstændig Broncestøber. Maaske den eneste af Dalhoffs vigtigere Arbejdere, der hos ham øvede sin tillærte Profession, var Giseløren Vith. Hvor maa der have hvilt meget paa Manden for det hele, naar han saaledes skulde begynde næsten forfra med alle sine Folk. Hvilket Under, at intet mislykkedes! Da de 4 store Statuer var stillede paa deres Plads i Nicherne paa Slottets Forside, kom den mindste Dreng med sin Moder og skulde se dem. »Men hvorfor har de sat saadan nogen kede­ lige smaa nogen der?« udbrød han skuffet og forarget; han kunde ikke beregne Forskellen imellem, naar de 8 Alens Billed­ støtter stod i et 9 Alen højt Rum, og saa naar de stod lukket inde i en 40 Alen høj Mur. Det var ligefrem svært at tro Mode­ rens Ord, at det var de samme. Men vist er det, at da de efter Branden 1884 — ak, som ødelagde den smukke Terrakotta- gruppe i Frontonen — blev stillet op i Busketterne foran, kom de mere til deres Ret, og den nøje Iagttager kunde skønne paa, at det ogsaa var omhyggeligt, kunstelskende Arbejde, der var