JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

204 Men F rih ed stran g en rørte sig ogsaa. Politiske Fo ren inger taaltes ik k e ; saa fik O rla L ehm an n i 1838 d a n n e t en »Læse­ forening« m ed »bekvem Adgang til alm enny ttig og a lm en ­ in teressan t Læ sning for alle S tænder, m en isæ r for den næ ­ ring sd rivende Borger«. Blade og T id ssk rifter var frem lagte, m en der v a r ogsaa Anledning til at hø re F o red rag og del­ tage i Sam taler, da Fo ren ingen s »Fo rm aal, A lm endannelsens F remm e, væsenlig indbefattede Bestræbelsen for at tilveje­ bringe en Op ly sningen befordrende T ilnæ rm else im ellem de forskellige Stænder«. E t æ ldre »Læseselskab for K unstnere og H aandvæ rkere« fik m an siden til at arbejde samm en m ed Indu strifo ren ingen ved at de dér ho ld te T id ssk rifter og­ saa frem lagdes i denne. En and en F o ren ing , »Selskabet for in d en land sk Kunstflid«, der længe ikke havde ladet hø re fra sig, fik og fulgte det R aad, at overgive sine E fte rladen sk abe r til »det Selskab, som et Rygte siger, agter at etablere sig til Indu strien s F remm e«. Det samm e galdt om en »Komm ission for Udstillingen af in den land ske In d u strip ro d u k te r i Kjøben- havn« , der u n d e r Ledelse af Mænd som Ø rsted, Hetsch og Jo n a s Collin havde a fho ld t saadan ne Udstillinger paa Char- lo ttenbo rg i 1834 og 1836. Ret mæ rkeligt er et Stykke af en R. S. (Læ rer R asm us Sørensen?), optaget i Ivjøbenhavnsposten 10. August 1837: »Forslag til Op rettelsen af et Selskab til Indu strien s yd er­ ligere F remm e hos os«. Det er altsaa komm et frem , medens Dalhoff v a r paa Rejse, m en dets Indh o ld er meget sp inkelt, nem lig k u n at ville hjæ lpe Købere til at foretrække de ægte, solide, hjemm eg jo rte Varer for Udlandets billigere, m en ogsaa ringere F rem b ringelser. Hvis der er blevet taget noget som helst H ensyn dertil, skulde det være med P lan en om et for alle tilgængeligt Ugeblad, som den dan ske Indu strifo ren ing virkelig begyndte med. — Da Dalhoff kom hjem i September 1837 med sine to pra'g- tige unge Følgesvende, Ch ristian H jo rth og Adam Schw artz, h a r h an vel først ta lt med deres Fæd re og and re af sine V enner og Standsfæ ller, m en sn a rt h a r h a n søgt en natu rlig S tøtte i den po ly tekn iske Læ rean stalts Ledere, hos hvem h a n ogsaa v a r v a n t til ikke blo t a t hen te, m en ogsaa give R aad : maa-