JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II
346 sidder i m in Lænestol med Skindpelsen pa a og h a r som sæd vanlig stillet adskilligt K ram op fo ran m ig og snakk er d e r m e d 1). F ø rst h a r jeg nu et lille Asen, sidder stiv som en Pind, m en god og kæ rlig; hende siger jeg nu til: benyt dit Pund , lad de gode K nopper blive sm ukke sm aa Grene, at jeg, n a a r jeg komm er hjem , kan spore Fo raa rets kraftige V irkninger; Du faa r ikkun s eet F o raar, i F o ra a re t m aa alle K ræ fter benyttes; benyt altid Solens rene Lys, skønt Du holder Dig noget i Skygge af stø rre Blade, da ville Dine egne Blade blive sunde, og Blomst og F rug t vil Du selv eje. — Saa h a r jeg en Dreng, h am siger jeg til: Skulde der ikke i et K løverblad kunn e indflettes nogle æ sthetiske T revler? efter en gavnlig V inter plejer Bladene at have K raft; den yd re Fo rm , som et F o raarsb lad med sin b eh a gelige F arv e har, er lig O pm un tring ved H arm on i; m en se en gang et Blad nø je efter, pa a dets beskedne Bagside finder Du beskedne Aarer, som fra eet Centrum brede sig og ere de egen lige Bærere af det hele; disse ere tydelige og planmæssige 2) — Nu komm er m in lille H usm oder; jeg ser hende rolig at trippe om, ikke at glemme noget af sine mange P ligter; m an mæ rker aldrig, at h u n h a r trav lt; gaar altid lige stift, kun s med den Forskel, a t K roppen rokk e r lid t stæ rkere i travle T ider — hvis Hovedet rokker, vilde hun tit glemme noget. Til hende siger jeg: rigtigt, m in Unge! lad P ligten altid være Hovedsagen, og lev for at gavne Dine Omgivelser; Dit lille P un d h a r Du a n vendt saa godt, at Du nok vil høste, og gid blot Din Kasse var lidt bedre. — Da jeg ikke h a r alle m ine Børns Po rtræ tter, kan jeg jo ikke saaledes snakke med dem , men m aa nøjes med fromm e Ønsker. Gid da P eter m aa tte have saa travlt, som han aldrig h a r haft, m en som jeg saa ofte h a r haft, da jeg m aatte og skulde fortjene Brødet til m ine Børn. Gid det m aatte lykkes h am a t ud fø re det Mesterstykke, som jeg kund e købe; den Form , jeg helst kunde ønske, er ikkuns U d trykket for den Vel- villie, h an altid viser mig; jeg veed vel, at en T ank e ikke er *) Billeder af hans (hjemmeværende) Børn, begyndende fra den yngste (16 Aar). 2) Det er klart, at den i Billedet indklædte Formaning til den 22aarige Student gaar ud paa, at han ikke for de æsthetiske Interesser maa tilside sætte Livets praktiske Krav og Pligter. Kløverbladet er de tre Søskende.
Made with FlippingBook