JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

327 der først fik liam til a t indlægge et Varmevæ rk i Polyteknisk Læ reanstalts Bygning mod St. Pederstræde, og det blev vel det første gennem tænkte og gennem førte A pparat af denne Art her hjemme. E ndnu i 1853 nævnes det i Industriforeningens T ids­ skrift som en Mærkelighed, at en Mand i Amerika vil opvarme et helt Hus ved een sto r Hovedild i nederste Etage. Siden fik Dalhoff navnlig m ange K irker a t opvarme. Naar han, efter sin Opfindelse, under et vist T ryk hedede Dampen temmelig langt over Kogepunktet, kund e h a n nøjes med tyndere Rør og m indre Varmelegemer, end der ellers skulde bruges. Yderligere Bespa­ relse og hu rtigere V irkning tilsigtes med en Dampkedel, h an fik Patent paa 1866 (9. Marts), ind rettet til, at en Del af Vandet kunde koges og D am pen overhedes, før den hele øvrige Vand­ masse kom i Kog. En anden Opgave, som en Tid lang i disse Aar kom til at optage meget af han s T an k e r og Kræfter, var ulige sværere. 1856 frem lagde selve »den Polytekniske Læreanstalt« ved Indu ­ striforeningens Forevisning P røver af A lum in ium , i Plader, Stænger og T raad , vistnok i sm aa Stykker, da dette nye »Ler­ metal« dengang var meget dyrt. Det findes overalt i Lerjord, men m aaske tilgængeligst i det grønlandske Mineral Kryolith, hvoraf et dan sk In teressen tskab med Grosserer Weber og poly­ teknisk P rofessor Jul. Thom sen i Spidsen udvand t Soda paa F abrikken »Øresund«. Men dersom m an nu ogsaa p a a en nem og billig Maade kund e faa A lum inium deraf? Den kendte Opfinder m aatte ogsaa gøre disse Forsøg — hvis Omkostninger han dog sikkert ikke selv skulde bæ re — og ved Essen i den højre Baggaardsbygning kunde m an tidlig og silde se ham prøve sig frem mod et Resultat, som dog først senere blev naaet af andre, der efter H aanden h a r faaet det lette Metal gjort saa bil­ ligt, at, n a a r h a n gjorde ko stbare Hjelme deraf til F rederik VII og Prinserne, b ruger m an det nu til Penneskafter, Kogekar og — Luftskibs-Stel. Maaske gav h a n dog nogle Bidrag til dets Sammensmeltning med and re Metaller, dets Bearbejdelse og Politur, som er komm et and re til gode. F abriksudsalget m a a tte flyttes fra Højbroplads, hvor Isenkr. Jacobsen selv fik B rug for hele Stueetagen, til Halmstræde (Nico- laigade), hvor det dog ikke gik fuld t saa heldigt; siden indsk ræn