JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

249 nogen Nytte kan opholde sig der; »jeg tror nok at burde blive her 3 Uger, da her bliver støbt meget interessante Ting, hvor jeg vist vil have Nytte af at se de forskellige Operationer, og min Rejse vil da gaa lige hjem Vi kom ikke til Lauoh- hammer; thi samme Dag, som vi vilde forlade Berlin, kom Stø­ beren fra Lauchhammer dertil, og da jeg af ham erfoer Om- gangsmaaden, som de brugte, og fik at vide, at de for Øjeblik­ ket intet saadant havde i Arbejde, vilde jeg heller paa Tilbage­ vejen tage den Vej. I Nürnberg saa jeg adskillige interessante Ting. Det var mig blandt andet ikke tilladt at komme ind i et Støberi, hvor man i Lerformer støber Lyseplader o. s. v., men da jeg afsides saa et aabent Vindue, gav jeg mig i Tale med en Former indenfor, og ved nogle Guiden blev Enden, at jeg gav ham mit Lommetørklæde, og det kom ud igen med to hele Lerformer, og han maatte ret vise mig Omgangsmaaden. Her i München er ret et behageligt Liv; man lever billigt. Her er ikke synderlig Handel eller Industri, men alt er Kunst, og den, som ikke har set det, har intet Begreb om den Mængde Bygninger og Kunstsager, her bliver udført. Jeg har, fra den Dag jeg forlod Kjøbenhavn, ikke været upasselig nogen Time, men jeg er altid bekymret for, at Du ikke er forsigtig nok for Dit Helbred, og hvor inderlig det glæ­ dede mig at faa et Brev fra Dig, gjorde det mig dog ondt, at Du saa tidlig havde skréven, da Du endnu ikke maatte rejse Dig i Sengen; vær derfor endelig forsigtig Saa snart jeg ikke har noget rigtigt at udrette her, bliver jeg ikke en Dag mere; formodenlig gaar jeg over Regensburg tilbage. Jeg læn­ ges saa meget efter at høre, hvorledes det er gaaet med de Zink­ sager, som jeg lod adressere til Akademiet; kunde Du ikke lade Forvalteren vide, at han straks lod dem aabne, og lade Kongen det vide; thi maaske kunde jeg endnu i Berlin have Nytte af at vide Kongens Mening derom. — Lev nu vel og alle mine kære Børn, gid de altid rnaa være gode Børn; og hils den Gamle [Tanten]. Eders stedse elskende J. Dalhoff. Naar jeg tager herfra, skriver jeg, men ikke før.« D alhoff 17