JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

389 der skulde komm e Indvend inger paa Grund af Spaserevejens Længde. I Begyndelsen af 1878 skrev den H jemmet styrende Søster til sin Broder i Roskilde: »Om F redagen, efter at I havde været herinde, blev F aders Hoste saa slem, helt krampagtig, og om Natten troede jeg, h an var blevet kvalt i det.« Den tilkaldte Læge kom netop til at overvære et saadan t Anfald. »Doktoren siger, det er en stæ rk B ry stk a ta rh med krampagtige Anfald; han m ener nok, h an kan komm e sig, n a a r der ikke indtræffer noget usædvanligt, m en Forsigtighed m aa der til, og han maa ikke tale for meget — og det kan han ikke lade være med. I Forgaars Aftes havde h an et Anfald, der varede om trent en Time, og om Natten var det galt igen; siden h a r han dog været fri, men m ed Hosten og Slimet er det slemt. Men han er for Resten i godt H um ø r og helt gemytlig, men han længes efter at høre lidt fra Ro skilde Kommer Du en Dag til Byen, tag saa nogle gode Bøger m ed. . . .« — Ugen derefter berettes, at de slemme Anfald er h ø rt op, »men i Torsdags var der ind- truffen en stor Fo rand rin g , saa laa h an i en Døs hele Dagen og vilde slet ikke nyde noget«, og der bedes 0111 Opskrift paa den Vingélé, Svigerdatteren havde b rag t med ved sit Besøg, »for det er da det eneste, der h a r smagt Fader« — muligvis ogsaa for dens Skyld, som havde lavet den! Men næste Brev melder: »den ene Dag ser det aldeles sort ud, og den næste synes m an dog, der er Haab endnu. I Søndags var Fader saa overordenlig kvik, h an stod op Kl. 1 og gik ikke i Seng, før det var ganske m ø rk t; han s Appetit var meget ordenlig, han skrev et Brev paa tre Sider og gjorde Tegning paa et Have­ anlæg til Konditor B rønnum ; var det ikke godt gjort?« Men om Mandagen var h an for længe oppe og viste nogen Uforsig­ tighed — »Du kan tro, h an fik Skænd«, men det gik dog frem. Wessels: »til sidst h an gad ej heller leve!« passede ikke her. Livet var væ rd at leve, væ rd at takke Gud for fra Dag til Dag, værd at ville! — A tter i Begyndelsen af Jun i kan det hedde: »Fader var da saa syg, den første Nat jeg var hjemme, med D iarrhée og Opkastning, blev liggende til Middag og var meget mat om E fterm iddagen; m en den næste Morgen længtes han blot efter at komm e ud; h an gaar naturligvis og forkøler sig