JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

264 det var Skeerne med det livlige og stærkt markerede Sving og det sim ple Palm etornam ent sluttende sig smukt til Skaftets Flade eller et lille Pragtstykke som F iskeskeen, hvor M idterpartiet, der sondrer sig fra det øvrige ved gennembrudte Palmetter, er sm ykket med Genier, der tum le sig let og yndefuldt i Delfinbigaer; F igurerne ere blanke og holdt i et blødt, ikke m eget stærkt R elief med en mat Grund. — At intet undgik F reunds Opmærksomhed, derom er et Sølvbæger Vidne, som han ligeledes lod D alhoff udføre. I 1833 fandtes i Kjelbv paa Møen et Broncekar, hvis fint tegnede Kontur og rigt slyngede, men dog lette, klare P alm etornam ent røbede, at det var udgaaet fra et græsk Værksted. Det var im idlertid ikke det, som herved m est fængslede Freund, men det var Maaden, det var gjort paa. Der er den Mærkelighed ved det, at Ornamentet er ciseleret ud af Metallet, og det var denne usædvanlige Fremgangsmaade, som det interesserede ham at se anvendt i en m indre E fterligning i Sølv efter dette smukke gam le Kar, og det flade Ornament fik ved denne B ehandling en ejendomm elig B lødhed, mere som det var en malet Dekoration, der var paalagt med fede Voksfarver.« S. 200: »Ved Siden af K laveret knejsede en Kandelaber i Bronce, hvis smækre, fint kannelerede Skaft hvilede paa en Fod, der var en m ere direkte antik Efterligning, og som foroven afsluttedes med et bæ gerform et, kraftig artikuleret Parti, som i den selvstændigere Komposition og Udsm ykning godt kunde gæ lde for antik, ligesom hele Kandelabren var et mærkeligt Bevis paa F reunds fine F ølelse for den antike Stil ogsaa i Haandværket. Herfor talte ligeledes et Par andre Bronceredskaber i samm e Værelse: Ildtangen og Skuffen, som tillige viste, at Freund ikke altid skyede Anvendelsen af en rigere Udsmykning, medens han dog aldrig forsøm te at lade H oved­ linjerne dom inere. En aandrigere Tanke end den at benytte D el­ finernes yndig bugtende Legemer for at tilvejebringe den vanskelige Forening af Tænger og Skaft paa det første Redskab skal man van ­ skelig kunne finde; den behøvede selv den dygtigste, kam pan isk e1) Haandværker ikke at skamme sig ved.« Der er blevet spurgt (af Jul. Lange): Hvad er vanskeligst, at gøre Tegning til et kongeligt Slot eller til en Themaskine? og der er blevet svaret: det sidste! Man faar Indtrykket deraf, naar man læser, hvad en saadan Kender og Smager kan faa ud af en Ildtang. Men han faar dog ikke andet ud deraf, end der er blevet lagt ind deri. Og her kan man vist gaa ud fra, at Dalhoff ikke b u re har været modtagende og gengivende over­ for den 13 Aar ældre Freund; nu var han jo ogsaa selv en

*) I Kampanien laa bl. a. Neapel, Herculanum og Pompeji.