JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

331 ligt, n a a r det vil have al Told afskaffet. Han sagde endog, at han ikke vilde være Medlem af Foreningen, hvis Forslaget blev vedtaget. — Hans stæ rke Ord frem kaldte kraftige Gensvar; men W inthers Forslag blev dog sat til Side for et andet i alm inde­ lige, uforbindende Udtryk, og om end der, som det jo sker og­ saa paa and re Generalforsam linger end Regensens, bagefter blev vedtaget en Udtalelse, der billigede P rincippet i hans Forslag, blev den dog ikke, som h an ønskede, optaget som en Anmæ rk­ ning til Lovene; en følgende Generalforsam ling kunde jo, som Form anden, Prof. Holmberg, bemæ rkede, a tte r omstøde den. Dalhoff kom altsaa ikke ud af sin egen Forening. Det betød heller ikke noget, a t h a n ho ld t et Foredrag i den stæ rk t polytek­ niske og frihandelsvenlige » Forening af 1862 til den danske In ­ dustris F r emm e « r) . H an var i 1849, formodenlig for at hævde sin ikke-partibundne Stilling, ogsaa gaaet ind i den lavsforsva­ rende H aand væ rkerforening, som siden, i 1876, udnævnte ham til sit Æ resmedlem . — S ikkert h a r han ogsaa glædet sig ved den beskedne Fest ved Industriforeningens 25 Aars Jubilæum 12. Juli 1863, hvortil h an havde skænket en Hebe, der kom til at udfylde en tom Niche i Porten , og Buster af Tliorvaldsen og H. C. Ørsted, der stod hver ved sin Side af Talerstolen. E t Legat med Ørsteds Navn, stiftet i Dagens Anledning af Indu stri­ foreningen til P ræm ie for »en Indu stridrivende eller Haand- værker, som i det forløbne Aar h a r frem bragt noget nyt eller godt i sit Fag«, tildeltes K unstdrejer Griessing for en Vifte til Prinsesse A lexandra, hvorfo r han s Mester, Adam Schwartz, takkede. »Een Ting«, sagde han , »maa vi stedse m indes: at hvad vi er, er vi ikke ved os selv alene; næ st til et kærligt F o r­ syn skylde vi Tak til dem, der bidrog til vor Udvikling, og hvor meget skylde vi ikke i den Henseende den Forening, under hvis Tag vi i Dag befinder os? I 25 Aar h a r den nu givet os en let Adgang til ny ttig Læ rdom i saa mange Retninger og aab- net vort Blik for saa m ange Forhold. Lad os da takke de Mænd, der for 25 Aar siden indsaa, hvor vigtig en Samvirken af Kræfter ogsaa ad den Vej kunde blive, og lad os glæde os b Foredraget handlede, ligesom hans første Foredrag i den gamle Industriforening, om Hærdning af Staal. 22 *