JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

364 skønt der findes Jo rdbæ rp lan ter overalt, faar vi vist ingen, thi alt fo rtø rres. Hvis »Barnet« skulde gøre sig meget rebelsk, en­ ten af Glæde eller Sorg, saa lad hende blive vel em balleret og lad m ale m in Adresse sam t et sto rt »Skien« for og bag sam t et Glas, saa vil m an ikke tage h a a rd t paa hende. Kom kun. Din J. Dalhoff .« Det blev ikke, som i forrige Brev p aatæ nk t, den yngste Søn, m en han s to Søstre, der nød den Lykke at rejse med deres F a ­ der i Norge, med et længere Ophold i Skien og P o rsg rund og et ko rtere i K ristiania, hvor h an ogsaa havde Æ rinde. Sønnen gjorde im id lertid M ilitærtjeneste ved Hald, hvor h an under S lukning af en Ildeb rand ved den voldsomme Røg paad rog sig en Ø jensygdom , der først udsatte og siden forringede han s theo- logiske Eksam en. Men de glade Norgesrejsende glem te heller ikke at sende et opm un trende Brev, een Gang endog af »Fo r­ skødet« en lille Udfyldning af den knappe Korporalsløn. Imedens Døtrene var i Skien b land t gode Venner, rejste Dalhoff til Christianssand, hvor han gjorde Tegning og Over­ slag til et V arm eapp arat, som and re skulde udføre, i Christian den F jerdes p rak tisk e rumm elige Kirke. P a a Vejen fik han Lejlighed til i Arendal at se en af disse vældige Ildeb rande, der h a r ødelagt den ene af Norges T ræ byer efter den a n d e n 1). Han var, kan m an tænke, heller ikke nogen uny ttig T ilskuer til denne Ulykke, men fik Lejlighed til at vise, at h an var van t fra sin V irksomhed i det store til ikke at tabe Hovedet, men baade selv gnbe til og sætte and re i T rit, hvor det galdt. Da han i Skien modtog den store Dampkedel, gik h an ned ved Toldboden og sluttede Akkord med H avnearbejderne om at skaffe den op til K irken — tru k k e t m ed Reb, p a a Slæder og Ruller. De havde været flinke ved Arbejdet, og han vilde gerne føje en lille Belønning til det aftalte. Saa spu rg te h an en F isker, der lige var komm et med en stø rre Baad fuld af Makrel, hvad han skulde have for sine Fisk. Ja, det var da saa meget for Pundet. »Men hvis jeg nu tager dem allesammen, hele L adn in *) Skien havde den samme Skæbne i 1886, ved hvilken Lejlighed ogsaa

Kirken med det af ham indlagte V arm evæ rk blev ødelagt a f Ildsvaaden.