JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

221 sen paa den stolte F regat blev bud t velkomm en til sin Fødeby h in 17de September, var, efter »K jøbenhavnsposten«, den første M usikbaad, der passerede T o ldbodbomm en, In d u ­ striforeningens med en V u lkan i Flaget, medens en anden Baad ba r dens Hovedllag »en kvindelig F igur med Attri­ bu ter, hv id t i rød t« ; og Dagen efter overrakte Fo rchh amm er, Gam st og Dalhoff deres store L and sm an d en Adresse Ira In ­ du strifo ren ingen , hvori det bl. a. hedder, at »den E rkendelse ho s os h a r fundet Rodfæstelse, at ogsaa Industrien og selv det ringeste H aandvæ rk bø r besjæles af Kunstens Aand.« Men mest glædede det siden Dalhoff at fortælle, at da h an ved Modtagelsen stod tilbagetrukket — Sonnes Fresco pa a Musæets Mur h a r heller ikke han s Billede — , opdagede Thorvaldsen ham og gav h am sit varm este Favn tag og K y s 1). Næppe var der heller nogen, der saa med stø rre Beundring og Kærlighed paa vor store K unstner end han, heller ikke mange, der saa godt forstod han s inderste Tanker, og m aaske ikke en eneste, hvem h an saaledes kom til at betro dem. Hvor meget der h a r væ ret af denne dybere Forstaaelse alle­ rede under Dalhoffs Ophold i Rom 1826— 27, veed vi ikke. Han m aa jo have staaet for Mesteren som en ung Mand, der havde meget at lære, m en ogsaa gerne vilde øge og fuldkom ­ mengøre sine K undskaber og Fæ rdigheder, saa at h an kunde faa det bedst mulige ud af sine Evner. Nu saa h an ham igen som en moden Mand, der ikke ilde havde holdt sin Ungdoms Løfter, om end u n d er en selvvillet Begrænsning, og havde vun ­ det et agtet Navn i sit til Kunst drevne Haandvæ rk. Vi skal høre, hvor hø jt Thorvaldsen vurderede og nyttede hans Snille, sam tidig med at h an oplod sit H jerte for h am i Fortrolighed. Vi skal høre det, eller rettere læse det, i han s egen Fortæ l­ ling. Thi her mødes vi igen med disse Optegnelser, hvori han paa sine gam le Dage fortalte saa levende om sin Barndom og Læ relid; ja, her er vel egenlig det, der lagde Pennen, eller mest *) I den Paludan-M iillerske Slægt er det Tradition, at D ekorations­ m aler Caspar Kongslev, A kadem ikammerat med Th., af denne den samme Dag modtog et lignende Kys, som han i højtidelig Følelse bragte sin Sviger­ inde: »Du skal have det!« Det ene udelukker ikke det andet; Th. havde forlængst tilegnet sig den italienske Skik med indbyrdes Kys mellem Mænd. der ogsaa stemmede godt med hans varm e Hjerte.