JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

355 nærmere, uden dog at kunne opnaa noget definitivt Resultat. Skulde det lykkes mig, hvad jeg haaber, m aatte jeg ønske ikke at komme til Jy lland eller hjem , da det vil spilde mig Tid og flere Penge, end jeg derm ed k an fortjene. Og nu, m in kære Thilde, hvis det gaar m ig nogenlunde godt her, vilde jeg saa gerne have Dig ved m in Side, sam t Elise, ja og Alma. Her er saa herligt at leve, og jeg m aa have nogen at leve og virke for, ligesom jeg ogsaa trænger til en kærlig Omgang. Jeg havde for længe siden ventet, at Du for Alvor havde sagt mig Din Mening herom , sam t om, hvad I ellers have tæ nk t at tage Eder for efter al denne skrækkelige Modgang. Jeg selv befinder mig særdeles vel og gaar rolig og glad til Seng, hver Dag tilfreds med Guds Styrelse, da jeg veed at have gjort m in Pligt; og husk Dig om, hvorledes Mullens Børn vandt ved paa een Gang at miste alt, ved deres F o ræ ld re 1). Hvor meget jeg end h a r øn­ sket at efterlade m ine Børn noget, for at de kunne komme i Vej, m aa jeg dog indrømm e, at det er U taknemmelighed imod Forsynet ikke at tak ke for Livet, fordi vi ikke kunne støtte os til andre, da ethvert Menneske skal og kan ernæ re sig selv og takke derfor, og havde jeg, da salig Moder døde, takseret m it Bo saaledes, som det nu viser sig jeg kunde, havde der intet været at skifte, og jeg kund e endnu siddet rolig i min E jendom og hjulpet, hvem jeg vilde. Netop fordi jeg vilde være saa sam ­ vittighedsfuld, tab te vi a l t 2) . — Om jeg ogsaa selv er sørgmodig, glæder jeg mig dog ved det frie, m un tre Liv, som det godmodige Folk fører. Jeg h a r langt at gaa til m it Værksted, men hele Vejen paa Boulevards, brede Gader med P latanalleer og Bænke. Om Morgenen eksercerer Soldaterne der, og om Aftenen leger en Mængde Børn alle Slags Spring og Danse lige m idt paa Vejen, især paa Boulevard Charles Lenoir, hvorpaa der er en Mængde B lom sterkvarterer. Man er h er meget begærlig efter Blomster, *) Margr. Elisabeth Müllen f. D., f 22/n 1858; Kammerraad, Bogholder H. Nie. Müller, f 3/io 1859; ved dennes bratte Død var der intet til hans Børn, som dog netop i Ulykken klarede sig smukt og hæderligt. 2) Ved Opgørelsen i 1856 i Anledning af det andet Ægteskab var hans Formue blevet ansat meget højere, end der nu indkom ved Auktionerne; efter disses Udfald havde der intet været at opstille som Mødrenearv, og altsaa intet at kræve eller inddrive.