JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

373 sticmssand sit Varm evæ rk indlagt af F ab rik a n t B rønlund i Pors- grund, m en efter Dalhoffs P a ten t og Tegning. Selv var han bl. a. om E fte ra a re t i samme Æ rinde i Thisted, hvorfra han 25. September skriver: »Min kæ re lille Thilde! Du havde da vel ingen slemme Følger af, at Du løb med m in F rakke; jeg h a r ofte med Bekym ring tæ nk t d e r p a a 1). Men stop, Du øn sker naturligvis det vigtigste først, nem lig om m in egen Person; m en en saa ko stb ar Vare, som skal sendes saa langt, m aa emballeres godt og tæ t. Denne Vare h a r befundet sig i en fo rtrin lig A tmosfære den hele Tid, med Undtagelse af nogle T im ers S torm og Havgus igaar, hvis Lige vi næppe kunne opleve i Ivbh.; i Dag er det igen sm uk t Vejr F o rre tn in ­ gerne er hidtil gaaet ret godt, og jeg lader mig betale, men ven­ ter ikke at bringe noget hjem , th i Du kan tro, her er dem, som nok kan trænge; jeg vilde ønske, Du skulde se, hvorledes to å tre tykke kæ lne Unger kappes om at ligge med Hovedet op til Bedstefader. I Grenaa findes ingen H aandvæ rker, som jeg kunde faa Hjælp hos. Apparatet var skrækkelig forsøm t; jeg m aatte da skrue alle de forrustede Sager af og overlevere til en Smed i Randers, som h a r lovet dem istandsat, til jeg nu kommer der igen, og da vil h an medgive m ig en Mand til Hjælp. Her h a r jeg fundet en Mand, som kan overtage Arbejdets Udførelse efter det Overslag, som jeg h a r gjort, og hvem jeg da ha r lovet at laane nogle Væ rktøj og besørge Støbningen af det fornødne paa han s Regning. Da jeg ikke veed, om jeg re j­ ser i Dag eller i Morgen, eller hvilken Vej, og ikke veed, hvo r­ ledes det gaar i Randers eller i Grenaa, kan jeg ikke vide, n a a r jeg komm er hjem . Skulde Du synes, det varer for længe, tro r jeg ikke, det kunde skade, Du fulgte mig og kunde da se efter,

]) Vinterfrakken, som han havde glemt at faa med paa Rejsen til hint ultima Thule, fik han i sidste Ø jeblik bragt hen paa Dampskibet. Hun har altsaa muligvis skyndt sig mere, end hendes ikke stærke Kræfter kunde taale.