JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

344 gamle. N aar 1 ville nøjes m ed B ly a n t1), komm er det ikke saa nøje an. L ad m ig n u begynde allernæ rm est om m ig selv. Jeg bo r i et Hotel Garni m ed 60 Værelser, paa 3. Sal; Stuen er 4 Alen bred, gode Møbler, en Lænestol; jeg næ nner ikke a t lade lægge i Kam inen, m en svøber m in Pels 2) om mig, n a a r jeg fryser. Den første Dag fand t jeg m ig meget try k k e t ved a t have lejet pa a en Maaned, saa ensom og forladt. Jeg h a r hverken søgt Rudolphi eller nogen anden L and sm and ; men nu finder jeg m ig allerede bedre, jeg lever imellem F am ilien og h a r det godt, hvis det blot ikke var saa dyrt. Jeg h a r i Gaar og i Dag spist ho s Fam ilien, og hvis det k an more Eder, vil jeg invitere Eder til en déjeuner og en diner pou r u n jo u r 3) . Om Morgenen en Skaal Kaffe, [hvo rp aa m an gaar] til F roko st, Kl. 1, bestaa- ende af følgende: i Fam iliens eneste Værelse, Kontor og Ar­ bejdsværelse, rettes an tæ t op til Kam inen; gam le F a tte r og jeg næ rm est Ilden. Fø rste Ret: store Kartofler stegte over Glø­ der, saa at Skallerne er noget b ræ nd t; m an piller den tykke Skal af, knu ser Kartoflen, komm er Smør, Peber og Salt deri; imellem spiser vi Sardin til. Med et godt Glas Vin aabnes Ma­ ven h u rtig t herm ed; 2) sm aa stegte F isk; 3) stegt Kalvehoved; 4) sm aa Coteletter; 5) Bønner; 6) Oksesteg; 7) grøn Salat, Ost, sm aa Kager og Syltetøj, som m an sm ører pa a Brød eller Kager. Syltetøjet m a a slutte ethvert Maaltid, og Vinen bliver ikke til- m aalt, skønt Reglen vel egenlig er K F lask e pr. Mand. Under Maaltidet passerer Husets Kat fra det ene Skød til det andet, og den, som ikke klappede Katten, vilde fornæ rm e Madame. Her er voksne Børn og to p a a 10 å 12 Aar. Den lille Pige bød i Gaar sin F ad er Sukkerfrug ter af en Kasse. H an tog temmelig mange og lagde til Side; h u n satte et su rt Ansigt op. Han gav hende dem tilbage og vilde ingen have; m en nu blev Barnet ren t ulykkelig, og da h an ikke vilde give sig af m ed hende, stod h u n længe hjertelig bekym ret og kyssede han s Albu, indtil *) Hele denne Itække Breve fra 1866 og 1868 er næsten udelukkende Blyantskrift, som aabenbart gaar ham lettest fra Haanden — og fra Hjertet! 2) Pelsen var en Faareskindstrøje, der ikke naaede Knæerne; forhaaben- lig har han haft et Fodtæppe til Resten. 8) Her skildres dog kun eet rigtigt Maaltid, som iøvrigt ikke er blevet meget forandret i de siden forløbne halvhundrede Aar.