JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

349 at han kan gengive sine T ank er saa tydeligt; tydeligt, a t han h a r gjort og viist det gode kuns for det godes Skyld. Men, tænkte jeg siden, ros ingen for tidlig; med alle de dejlige Evner, og som h an selv m a a have stræ b t redelig at anvende, faldt han i Armene paa en gift Kvinde, der med sin Sanselighed gjorde Ende paa han s Liv i den m est blom strende Alder. — Om Afte­ nen var jeg hos S taalstikker Ballin. Det maja glæde os, naar vi se de allerbedste S taalstik fra Paris, at de ere udførte af en Dansk. Hans Kone er en Søster til den lille Jøde Levin, som er sammen med Klingsey [om en S tuk fab rik i Sølvgade]. Onsdag var jeg i Boulogneskoven for a t se et zoologisk Me­ nageri til Acclimatisering af fremm ede Dyr. Det er et meget stort og p rag tfu ld t Anlæg. Der er et Drivhus med store Palm er; Kanal med Broer over under Glastaget Da jeg gik bort, var m ine Betragtninger, a t den sm ukkeste Nyhed, jeg havde set, var en And, hvis dejlige F a rv e r var i en saa skøn Orden og især dens firkantede røde P a ry k var mærkvæ rdig. Hvortil h a r dette dumme Dyr faaet disse skønne Klæder? skal den selv skønne paa Symm etrien i sine K læder? Kuns Mennesket forstaar at læse i denne Bog; han s Legeme h a r ogsaa sine Skønheder, men kuns n a a r det bid rager til at ud trykke noget godt, idet det da mere end alt and et i Verden ud tryk k er den Handling eller Tanke, som indvendig beskæ ftiger ham . Dyrenes og Naturens Skønheder er ikkuns N aturens Orden, som alt i alt er Skønhed. I vore forkvaklede og forstødte T anker forbavses vi kun, n aa r vi se N aturen i sin R enhed i en Form , som var os ubekendt. — Torsdag var jeg i Invalidernes Hotel og saa Napoleons Grav. . . En særdeles m agisk og højtidelig V irkning frem komm er der ved, at V induerne ind til Rotunden med Graven bestaa af k lart blaat Glas, og derimod Alteret, som staa r i en Hvælving for sig selv, bliver stæ rk t oplyst a f V induer med k lart gult Glas, uden at m an ser V induerne. Der hviler herved en kold klar Tone over hele Graven, m edens m an synes, at selv det sorte Marmor og Kristus glim rer i Baggrunden. Jeg stod her længe, og især ved at betragte de m ange F a n e r fra hans Sejre, som staar imellem Charyatiderne, og læse Navnene paa de store Slag m aatte jeg vel tænke pa a m in Barndom , da m an med Begærlighed læste disse Sejre i Berlingske T idende. Min sidste Betragtning blev,