JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

319 Næste Aar, da Paris ved en ny Verdensudstilling skulde søge at overgaa London, hø rer vi atter fra ham : Paris d. 11. Oktober 1855. »Kære Anna og kæ re Børn! Da jeg endnu in tet h a r oplevet paa Rejsen, vil jeg beskrive Eder denne, m en m ed Motto: Knap Tid, k o rt Sludder! — T irs­ dag den 1ste Okt. om Natten ondt Vejr [mellem Korsør og Kiel], kom derfor for sildig til Banetoget, kom først Kl. 10 Aften til H amburg, rejste tidlig om Morgenen til H arbu rg uden at have Foden p a a Gaden, lod m ig ind sk rive'lige til Solingen, men var saa uheldig a t møde Kongen af Preussen, hvilket var dob­ belt saa slem t som Uvejret paa Østersøen, da det sinkede os dobbelt saa længe, og K anonskud, F ak ler og K ranse ikke kunde opveje det Horn, jeg h a r i Siden til ham . V i x) kom først Kl. 2 om Natten til E lberfeld. F redag 4de tog jeg til Wald, bestilte S taalvarer [Knive, Sakse o. 1.] for 154 Thaler, gik til Fods \ XU Mil til Jæ rnb an en og kom sildig Aften til Køln. Lørdag 5. be­ søgte jeg m in Ven [Prim avesij, b e saa Domkirken og tog pr. Dampskib til Koblenz. Søndag Morgen til Boppard, besaa An­ stalten [Vandkur] og spiste til Middag paa Marienberg. Da m in Ven [K ampm ann] om Morgenen skulde møde som Valg­ m and i S trohenberg, og der samme Steds findes et F ab rik for fortinnede K o g e k a r2), fulgte jeg med ham ; vi laa om Natten i Bingen, kø rte til Strohenberg, og medens de and re valgte, klæt- trede jeg om kring paa Bjergene. Siden spiste jeg ved Table d’hote med Valgmændene; der blev d ruk k e t og politiseret dyg­ tigt. Siden besaa vi F a b r ik k e n 3), hvor jeg nogenlunde saa, hvad jeg ø n sk e d e 4); om Natten laa vi atter i Bingen. — Onsd. d. 9. sejlede jeg til Maintz og indsk rev mig lige til Paris, hvor *) I et Brev af 3. Nov. 1900 kalder Arkitekturmaler Chr. Hetsch ham »min gamle Ven og Rejsekammerat i Paris 1856«. Dette skal sikkert være 1855. Men de rejste altsaa sammen. 2) Heri skulde der altsaa stadig gøres Fremskridt. s) Nu første Gang Fælleskøn følgende med Tiden. Molbech kendte dog allerede 1833 kun »Fabrikken«. 4) Man mærker, hvorledes han maa gøre sig selv og andre en Undskyld­ ning for hver en Dag og hver en Afstikker, der ikke ligefrem ligger inden­ for hans Pligt.