JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

362

end hvad jeg h a r set i Tyrol eller Schweiz *), Bjergene ere ikke saa hø je eller N atu ren saa sto rartet, m en saa er Vegetationen saa frodig, M arkerne saa frug tb are, og F ru g ttræ e r, Syrener og sligt gør det saa levende, stedse m ed Bjergene i Baggrunden, a t m an ikke let k a n tæ nke sig noget livligere. Jeg boer hos m in Snedker, h a r et sto rt Værelse med Udsigt over det halve af Byen og k an se noget af Fosserne nede i Byen under mig i to Huses Højde og lige over mig ligesaa. Lige over mig, men hvo r m a n kun s ad en Omvej k an komme, ligger en pragtfuld G aard med doriske Søjler til en stor A ltan p a a første Sal; udenom er en stor Have. Dette Sted besøger jeg daglig, da h e r­ til k n y tte r sig gam le Minder. Det er gam le Jacob Aals Sted, hvo r P rin s Christian boede 1814. Min Vært, som er født her i Huset, taler m ed E n thu siasm e om, a t m an, dengang Prinsen sku lde flytte herind, havde slæbt nogle Kanoner derop og fy­ rede, saa at in tet Menneske h a r h ø rt noget saa græsseligt, ja h a n gruer endnu over, hvorledes det skraldede i alle Bjergene. Da Skuddene gik lige ind over Byen, tænd te Fo rladningen et Hus, som brændte. — Arbejdet gaar allerede ret godt fremad, og ib land t de højere Classer h a r jeg nyd t lu tter Velvillie; men dog elsker jeg isæ r den lavere Almue, som er et herligt Folk, villigt og ærligt. Mit Værelse h a r en egen Indgang, og Døren staar hele Dagen aaben, uag tet alting ligger frit paa Møblerne; m an siger, jeg behøver in tet at gemme, thi her stjæler ingen. Da der var opstillet nogle gudelige Bøger i m it Værelse, spurgte jeg, om m an ikke havde and re Bøger, som jeg ku nd e læse. Vær­ ten svarede: »Vel har vi det, jeg skal give Dem nogle, som man aldrig bliver ked af«. H an bragte mig da Arndts sam lede Skrif­ ter og Clausens Dogmatik. Dette er Aan den hos den simple Mand; ingen arbejd er om Søndagen, og her er aldeles ingen Forlystelser, og i Dag er Gaderne tomm e « Det næste Brev m ed samme Adresse er af 22. Ju n i 1868. »Først og fremm est Tak for Dit kæ re Brev, og dernæst: sørg for, at jeg faa r de to Z inkmodeller til Jæ rng itrene, som jeg h a r skrevet til P eter om Vi kiler nemlig stæ rk t paa, og jeg

*) Det, der ses, gør sig gerne gældende paa Bekostning af det, der tid­ ligere er set.