JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

317 alle. Kun han s Mester var ikke bange, men kom op og hjalp og plejede ham . Selv fik h an da ogsaa et m indre Anfald deraf, som hans ved den stadig vedligeholdte Badekur forstærkede og fornyede N atu r dog modstod. Men det væ rste var tilbage lige mod Jul, da Kolerafaren var stilnet af: Tabel af hans gode, trofaste Hustru. Sm ittet af Barselfeber døde h u n den 18. December 1853. De fik Tid til at tage Afsked med h inanden , og hun udtalte sin Bekymring for nogle af Børnene, sit gode H aab for andre, sin inderlige Bøn for dem alle. Hvad de to havde været for hinanden, giver Bre­ vene usm inket In d try k af. Hans ældste D atter var 21 Aar; det var en ungdommelig Husmoder for et saa sto rt Hus, hvor saa ualmindelig meget plejede at hvile netop p a a den Post. Tante Justine, Moderens ældre Søster, var der, m en h u n havde nok med at passe Butik­ ken, ej heller svarede hendes Personligheds Indflydelse dertil. Men hvor i en stø rre Børneflok den ældste er en Pige, og der ikke er megen anden kvindelig H jæ lp i Huset, vil hu n som Mo­ derens naturlige Støtte være van t til i sin hele Gøren og Laden at ledes af en ikke ringe Ansvarsfølelse. Nu er det hende, der modtager sin Faders Breve fra en Rejse, hvo rpaa vi finder ham godt et halvt Aar efter Moderens Død. München d. 30. August [1854]. »Kære Anna! Du vil fo rund res over, at jeg allerede i Morgen agter at rejse herfra, men foruden at her er uhyggeligt, kan jeg intet udrette paa Udstillingen mere; alt, hvorom jeg ønsker Underretning, skal jeg have hos Komm issarier, som her findes for alle tyske Stater, m en disse ligge pa a L andet eller ere rejste hjem forme­ delst Koleraen. Der lønnes 120 Opsynsmænd og er undertiden ikke 10 Besøgende, og Ting, som jeg h a r villet købe, har jeg ikke kunnet, fordi vedkomm ende aldrig var at træffe. Jeg h a r været meget tvivlraadig, om jeg skulde rejse over Wien eller Rhinen, men h a r dog valgt det sidste, mest for at søge det F ab rik , hvor de pressede Kogekar udføres, thi alle de tyske synes at være ham rede; og ad denne Vej tænker jeg at træffe flere slige F a b rik k e r i Rhinpreussen. Jeg agter at rejse