JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

354 tuel Fallit, m aa jeg kun bede Dem at bemæ rke, at m ine Børns Fo rd ring er jo m aa stilles for end alt, og det saaledes vilde være til K reditorernes Skade, sam t at, n a a r De h a r nævnt m in Ma­ skine i P aris under de Effekter, som da kunn e blive inddragne herunder, da kalder jeg den endnu bestand ig m in Maskine, skø n t den aldrig h a r tilho rt mig, men den, som fra først af har leveret mig Pengene til at udføre den for 1) ; De vil vist erindre, a t den hv erken til Vurderingen til Assurance eller til E k seku tio ­ nen h a r været optagen med, netop fordi den ikke tilhø rte mig.« — H an berø rer tilsidst. Skilsm issesagen, som P rok. Jensen skulde ordne for ham ; h an forbavses over »den Ubetydelighed«, der bydes ham ved Opgørelsen af det materielle Mellemvæ­ rende. »Under alle Om stændigheder indgaar jeg ikke Forlig med m in Kone, hvis m ine T ing ikke kunn e ordnes uden Fallit; hun skal i saa Tilfælde dele noget af det onde, h u n h a r paaført mig.« Han tilskriver altsaa det ulykkelige Æ g teskab en væsenlig Del af Skylden for h a n s øvrige Vanheld. Og der er vel heller ingen Tvivl om, a t med Ryggen fri, med fast S tø ttepunk t i et enigt H jem vilde den endnu dygtige og viljestæ rke Mand nok have k u nn e t kæmpe sig heldigere igennem disse Aars andre Vanskeligheder. Det frem gaar ogsaa af følgende Brev: Paris d. 16. Juni Sønd. Eftm. 1866, »Min kære, gode Mathilde! Tak for Dit kærlige Brev m ed de and re Børns Breve af 13de Maj. Da jeg sidst skrev, var jeg saa om spænd t med alvorlige Tanker, at jeg ikke kunde skrive Dig til, som jeg ønskede.......... Jeg lever endnu bestandig i den samm e Spænding og Bekym ­ ring, da jeg in tet k an faa afgjort, som kan sikre m in Stilling, m en jeg h a r et Haab, som grænser til Sikkerhed, at jeg her kan ernæ re m ig med m in Maskine, n a a r jeg blot kan holde Pinen ud. Pengekrisen og Tysklands V rø v l2) gør, at det er en meget daarlig Tid for slige Foretagender. Jeg rykk e r hver Dag Maalet *) Der vides ikke, hvem denne var. Man kunde maaske gætte paa Naalemager Chr. Hjorth, der var trofast i sin beundrende Hengivenhed for D. 2) Krigen mellem Østerrig og Preussen udbrød netop i de Dage.