JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

om jeg in tet h a r glemt. Skulde Du ønske at skrive mig et P ar Ord til, da adressér: »Grenaa, poste restante«. Din hengivne Fader. J. Dalhoff .« Man fa a r jo ikke noget ubetinget heldigt Indb lik i P rov ins­ forhold, hvor K irkens Varm evæ rk faa r Lov til at ruste sam ­ men, saa det gaar i Staa, og hvor m an ikke engang h a r en Mand, der blot kan hjæ lpe til med at gøre det i Stand. Men m an fa a r ogsaa den rejsende Mand m istæ nk t for, at han var slem til at glemme sine Sager under Vejs, lige som nu sin Over­ frakke, siden han gerne kunde behøve en til at sanke op efter sig, og at han ofte kunde have svært ved, ogsaa af subjektive Aarsager, a t afgøre før i det sidste Øjeblik, n a a r og hvorledes h an vilde afrejse — en Ubestem thed, hvori h an iøvrigt lignede sin daværende, elskede Konge og adskillige and re fyrstelige Personer. Men mest er det væ rd at lægge Mærke til, at de Børn, som hvis glade og gavm ilde Bedstefader h a n her viser sig, er F ru g t af det Æ gteskab, der kostede ham han s E jendom sgaard og Form ue. Han brug te og anvend te paa sig selv den daglige Bøn: Fo rlad os vor Skyld, som og vi forlade vore Skyldnere! Med dette In d try k vil vi forlade dette Afsnit, hvori vi — for Sandhedens Skyld — h a r m a atte t medtage saa meget trist og bittert. Selv tra ad te h an med et i det hele og store mildt og taknemm elig t Sind over Tæ rskelen til sit Livs Aftenstund.