JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

312 I den samm e Beretning meddeles med Glæde, at der var udstedt 500 Kort, skøn t m an kn n ønskede 300 hver Aften, hvad ogsaa slog til; overvejende Svende, adskillige Lærlinge, enkelte Me- stere. 3 af dem udnævntes til med Udvalget a t danne Bestyrelse, og det gik fortræ ffeligt i god Aand, Livlighed, S tadighed og Op­ mæ rksom hed, skønt der var 2 Fo red rag p a a een Aften; ellers gik T iden fra 6— 11 med Sam tale og Sang. »500 unge Menne­ sker, for største Delen af Almuen, samles uden p irrend e Midler, uden a t M unterheden bliver til Kaadhed, endsige til Baahed«. Det var virkelig en Oplevelse, en glædelig E rfa ring med slige fornøjelige Aftener uden Alkohol og ud en Spil. Ved næste Generalforsam ling fremhæves da ogsaa »den sjæ ldne N idkæ r­ hed, Dygtighed og Udholdenhed, hvorm ed Kom iteen h a r udført det den overdragne, vistnok byrdefu lde Hverv.« Ogsaa den føl­ gende V inter k an der siges, at »det, som er blevet foredraget, h a r altid fundet Interesse og Opmæ rksom hed, og ingensinde h a r nogen Afbrydelse af sømmelig Adfærd og god O rden fundet Sted.« Men Sjælen i Kom iteen var utvivlsom t Dalhoff. Hans yngste Søn hu ske r at være bleven stillet op paa K athed ret som den uskyldige lille Dreng for at ud træ kk e Lodderne til en Tom ­ bola med sm aa Gaver — sik k ert en anden Ju ledag som den eneste særlige Festaften. Da nu ogsaa de to næ ste V intre havde b rag t lignende Resultater, fo rund res m an unægtelig over, at 4 Medlemmer af Udvalget i Oktober 1851 ra ad e r Bestyrelsen til at holde op med disse Møder, idetm indste for denne V inter, for at Savnet deraf m aaske kund e frem kalde den m anglende Paa- skønnelse. Under B eretningen m ed dens 4 Navne læser vi da ogsaa: »Ovenstaaende k an jeg ikke underskrive, da det er aldeles imod m in E rfaring og m in Anskuelse. J. Dalhoff.« De øvrige vilde ikke tage imod Valget, m en Dalhoff fik da sammen med F o rm anden Ret til at d anne el ny t Udvalg, og det gik som forhen, saa a t det k an hedde ved Aarsmødet: »Foreningens ærede R ep ræ sen tan t, der stedse med varm In ter­ esse h a r antaget sig Ledelsen af Søndagsmøderne, h a r atter i Aar velvillig tilbud t sin Assistance.« Men næ ste V inter var ogsaa