JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

357 Det sidste Brev fra P aris h a r h an skrevet den 22. Jun i i den Agt at rejse 8 Dage efter. Jæ rn støber H iittemeier skal straks begynde paa Kedlen til V arm eapp aratet i Aarhus. »Hvad Hr. Jensen angaar, da h a r isæ r han s sidste Brev viist, at vi ingen have at befrygte m ere end h am ; m en herm ed vil jeg ikke fylde Papiret. Han h a r in tet at gøre med m ine Creditorer eller med mine Affærer; L ykke overdrog h am Executionen, og jeg har overdraget h am at ordne m ine Affærer med m in Kone og intet videre.« — Dette var dog allerede mere end nok, især da han ogsaa havde flere af de and re P a rte rs Sager. Alene en saadan Sammenfiltring havde væ ret farlig, selv om han havde fortjent alles Tillid. Men hvor lidet dette v a r Tilfældet, viste han, da han rømmede til Am erika m ed en andens Kone og med frem ­ mede Penge, d erib land t vel ogsaa adskilligt fra det D.ske Bo. Heri ligger Fo rk laringen paa, at der kom saa lidt ud af de for­ skellige Forholdsregler, hvorved det søgtes opretholdt. I Brevets Fortsæ ttelse om E fterm . Kl. 5 skriver han, at han atter h a r løbet om k ring til de F ilefabrikanter, som vil have hans Maskiner, m en h a n fik k u n Udflugter; »Sagen er, at de nu ikke kunn e rejse Penge, og de have Overflod af Folk, da alle F ab rik k e r m aa ind sk ræ nke sig. Hvad h a r jeg nu for alle mine Anstrengelser, og for, at m an h a r rost m ine File! Kunde jeg kuns have h a ft Lejlighed til i længere Tid at arbejde med een Slags File, skulde jeg nok have viist dem, hvor hu rtigt de kunne leveres; m en dertil h a r ingen villet være mig behjæ lpe­ lig. Jeg venter en Bedømmelse fra Foreningen for Opmuntring af Indu strien; dette træ k k er ud . . . . og hvis Komiteen ogsaa vil give mig en god E rk læ ring, komm er den m ig dog for sildig. Det gaar m ig altsaa he r om tren t som hjemme.« Han venter sig nu heller ikke noget af et Besøg af D irektøren for »Museet for Kunst og H aandvæ rk«, der muligvis paa Regeringens Vegne kunde afkøbe h am M askinerne som nye Opfindelser; dertil er de vist ogsaa for store, da Museet k u n h a r liden Plads. »Hvis alt glipper, sæ tter jeg dem hos en Mekanikus, som gerne vil paatage sig Bestillinger, hvis saadanne skulde indtræffe.« Tiderne var dog for uheldige; h an fik sine Maskiner tilbage til Kjøbenhavn, og der kom tilsyneladende intet ud deraf. Og dog, hvem veed, om de ikke, set af mange Fagfolk som de blev,