JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

290 inderlig, vil jeg heller spare Papiret og blive, til jeg selv kom ­ mer for at hilse Dig og min saa kære Fam ilie « Efter rigeligt et Fjerdingaars Fraværelse gensaa han Hu­ stru og Børn. Vi maa l æ n k e os den gensidige Glæde; den har jo intet Papirs-Spor efterladt sig — man skriver ikke til hinanden, naar man daglig ses. Værkstedet har sikkert faaet hans næste Besøg: hvor meget laa der ikke, som først ved ham kunde komme i Skik og Fart. Men ogsaa andre havde Krav paa at se ham, i første Bække vel Kongen, til hvem han, som vi tidligere har hørt, havde uhindret Adgang. Derfor kan det dog godt være rigtigt, som Sønnen Wilhelm heretter, at Kon­ gen en Dag lod sin Vogn holde, da Dalhoff gik forbi, som sæd­ vanlig med lange og hurtige Skridt og uden at se til højre eller venstre, men kun optaget af sine Tanker; men da Kongen fik standset ham, sagde han: »Mange Penge har jeg givet ud i mine Dage, men ingen til saadanVelsignelse som til Deres Bedring«1). Og han tilføjede: »Kunde De ikke gaa lidt langsomt engang, saa følges vi ud paa Toldboden for at tale om nogle Løver, der skulde opstilles.« Tre Gange skal Kongen have været i Adelgade for at se, hvorledes det gik med Arbejderne. Den første Gang gav An­ ledning til, at Gaden fik en bedre Brolægning, da Kongen og hans Ledsager bogstavelig slog Hovederne sammen ved et af Vognens voldsomme Hop. Maaske var det den anden Gang, at Kongen som Udtryk for sin Tilfredshed vilde skænke Dal­ hoff Ridderkorset, men han had sig fritaget for en Udmærkelse, der dengang næppe blev tildelt en Haandværker, naar han ikke tillige var Officer i et a f de borgerlige Korps2). »Bevar mig i Deres Bevaagenhed«, bad han kun. »De er dog en løjerlig Kum­ pan, Dalhoff!« lød Kongens Svar. Da Kongen var der 3die Gang, havde den ældste Søn samlet hele Børneflokken og flere til, som med Kosteskafte, Sabler og Trægeværer præsenterede ved hans Komme. Kongen sagde *) I den officielle Skrivelse var der dog kun Tale om et Forskud paa delvis udførte Bestillinger. 2) Senere, under forandrede Forhold, modtog han det af Christian IX.