KjøbenhavnHistori_2_Reformation

oiké>s /vi

& J

Kjøbenhavns

Historie og Beskrivelse

Af

Dr. 0 , Nielsen, Arkivar ved Kjøbenhavns Baadstuearkiv.

A n d en Del.

Med 2 Træsnit.

Kjøbenhavn, G. E. C. G a d s Fo r l a g .

Trykt hos J. Jørgensen & Co.

K j øb e nh a v n s H i s t o r i e / - ♦ indtil

Reformationens Indførelse.

Af

Dr. 0 . Melsen, Arkivar ved Kjøbenhavns Eaadstuearkiv.

M ed 2 Træsnit.

Kjøbenhavn,

G. E. O. G a d s F o r l a g .

Trykt hos J. Jørgensen & Oo.

1879.

II

paa Bremerholm (51). Prins Kristierns Optøjer (52). Kong- Hanses Død (52) ...................................................................... Side 85. Tredje Kapitel. K j ø b e n h a v n u n d e r K r i s t i e r n II. Ved Kon­ gens Tronbestigelse (53). Stemning mod Adelen (54). Kongens Kroning 1514 (55). y ^ o r Frue Kirkes Spir 1514 (56). Jord­ skælv og Storm 1515 (56). Herredag 1515 (57). Kongens Bryllup (57). Møde af Købstædernes Udsendinge 1516 (58). Forsøg paa at ophjælpe Handelen (58:. De vigtigste Køb- ,mænd (61). Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse 1517 (62). Hans Faaborg (63). Slagsmaal mellem Skotter og Tyd- skere 1519 (63). Martin Reinhards Prædiken 1520 (64). Hol­ lændere indkaldes til Amager 1521 (65). Didrik Slaghecks Henrettelse 1522 (66). En lybsk Flaade lægger sig foran Havnen 1522 (67). Lejren ved Solbjerg (68)............... Side 53. Fjerde Kapitel. K j ø b e n h a v n u n d e r K o n g F r e d e r i k I. Kri­ stiern II’s Afrejse 1523 (69). Belejring 1523 (70). Overgivelse til Frederik I (79). Rigsdag 1524 (80). Niels Haks Hen­ rettelse (80). Kongens venlige Sindelag mod Staden og dens Borgere (80). Herredag 1525 (97). Skipper Klement bort­ fører Krigsskibe fra Reden (98). En Vold lægges indenfor Bymuren (99). Den evangeliske Læres Fremgang (100). Haus Tavsen (103). Niels Brahes H enrettelse (104). Uroligheder 1530 (104). Klostrene ophæves (105). Evangelisk Gudstjeneste i S. Peders og S. Klemens Kirke (106). Striden om Vor Frue Kirke (107). Herredag 1530 (108). Lutheranernes oprørske Stemning (112). Billedstormen i Vor Frue Kirke (114). Kirken lukkes (116). Borgmestrene 1526—34 (117). Raadmændene 1526—34 (120). Befæstningen 1531 (121). Forholdsregler imod Kri­ stiern II’s Tilhængere (123). Landsknægtenes Oprør 1532(124). Kristiern II’s Fangenskab (126).............................................Side 69. Femte Kapitel. K j ø b e n h a v n i Gr ’e v e f e j d e n s Ti d. Herredag * 1533 (12 i). Proces mod Hans Tavsen (128). Opløb paa Gammeltorv (131). Forhandlinger med Oprørerne i Malmø (134). Forsøg paa at overfalde Slottets Befalingsmand (135). Kristoffer af Oldenborgs Landgang (136). Overgivelse til ham (138). Ny Magistrat (139). Herredag (142). Hertug A l­ brecht af Meklenborg (143). Marcus Meyer (145). Hertug Albrechts Indtog 1535 (147). Kristian III’s Overgang til Sæ­ land (148). Belejring (150). Afbildninger af denne (151). Jens Kammersvend (155). Vinteren 1535—36 (157). Blodbadet paa Gammeltorv (163). Hr. Henrik Parvus (164). Hungers­ nøden (167). Overgivelse (169). Kongens Indtog (173). Ny Magistrat (174). Den afgaaede Magistrat (174). Biskoppernes

III

Fængsling (180). Landsknægtenes Oprør (182). Bursprog paa Gammeltorv (1 8 2 )...................................................................... Side 127. Sjette Kapitel. K j ø b e n h a v n i K r i s t i a n I I I ’ s o g F r e d e r i k I I ’ s Ti d. Kristian IIPs Kroning (185). Krigsudsigter 1539 (187). Befæstningen (187). Prins Frederiks Hylding (187). Katholikkerne (188). Dyrtid og Pest 1546 (188). Oprør paa Island (189). P est 1553 (190). Udjagning af Reformerte (190). Drukkenskab (191,). Ed til Frederik II. (191). Kongens Kro­ ning (192). V edtæ gt om Tjenestefolk (199). Uvejr 1560 (200). Svensk Gesandtskab 1563 (200). Pest 1563—65 (204). Amager­ bro (205). En Modepræst (205). Panik i S. Nikolaj Kirke 1567 (206). Landsknægtenes Oprør 1570 (207). Vidundere (207). G*lekampc 1571 (208). Kongens Bryllup 1572 (210). Dyrtid 1573 (214). Øde J-order (215). Kristian IV’s Daab (215). Fostermord (216). Pest 1583 (216). Kristian IV ’s Hylding (217). Mag. Jakob Nielsen (217). Linedanser (217). Udvisning af Reformerte (218). Fornemme Gæster (219)...........Side 185. Syvende Kapitel. K j ø b e n h a v n u n d e r K r i s t i a n IV. Uvejr 1589 (219). B esøg af Kong Jakob af Skotland (220). Trold- domssag (221). Reberbanen paa Bremerholm (221). Pest 1592 (221). Linedanser 1594 (222). Kristian IV ’s Kroning 1596 (222). Den store Ildebrand (225). Ridderlige Lege (228). Kongens Deltagelse i Drikkelag (231). Gadespektakler (233). Pest 1601 (236). Sejlads til Grønland 1605' (236). Befæstningen (237). Tronfølgervalg 1608 (237). Vandflod 1609 (237). Prins Kristians Hylding 1610 (238). Kalmarkrigen (239). Mag. Ole Kok (239). Adelsruænds Gadeoptøjer (240). Besøg af Biskoppen af Osnabrygge (241). Byregnskabernes Revision (241). Pest 1619 (241). Pest 1625 (242). Storme 1625 og 1628 (248). Provianthusets Brand 1626 (248). Be­ fæstningen 1628 (249). Pest (249). Tilforordnede Borgere _ skulle hjælpe Magistraten i dens Forretninger (250). Udvis­ ning af en Borger 1633 (250). Prins Kristians Bryllup 1634 (251). Stadens Vagtmester (254). Hans Mandixen (254). Ulykkestilfælde og Straffe 1636 (255). Pest (256). Korfits Ulfeldts Bryllup (256). Pest 1637 (256). E t russisk Skib (256). Hans Lindenovs Bryllup 1639 (257). Vippegalge udenfor Østerport (251). H estesalg efter Vægt (257). Sygdom 1640 (257). Vand­ flod 1643 (258). Blodgang 1644 (258). Krigen 1644-—45 (258). Indkvarteringsfrihed (262). Uvilje mod Adelen (262). Tøjhusets Brand 1647 (263). Befæstningen 1647 (264). Prins Kristians Begravelse (264).......................................... .......... Side 219.

IV

Ottende Kapitel. K j ø b e n h a v n f ra 1 64 8 t i l F r e d e n i K j ø b e n ­ h a v n 1660. Frederik III’s Hylding (266). Kongens og Dron­ ningens Kroning (267). Forslag om Stadens Ophjælpning 1650 (267). Borgerskabet faar Irettesæ ttelse for Ytringer mod Adelen (268). Opløb af Nyboders Folk (269). Prins Kristians Valg som Tronfølger (269). Sagen mod Dina Vinhofers (269). B e­ fæstningen 1652—53 (269). Det frugtbringende Selskab (270). P est 1654 (270). Prinsens Hylding (270). Karl Gustavs Tog 1658 og-Freden i Roskilde (271). Fredsbrud (274). Forbere­ delser til Modstand (#75). Den daarlige Forsvarsevne (278). Borgernes Møde paa Slottet (279). Privilegierne af 10. Avgust (280). Søgen efter m istænkelige. Personer (282). Daglig Gudstjeneste (282). Alvors Aand over Alle jj£83). Mangel paa Fødevarer (284). Fæstningsværkernes elendige Tilstand (284). Fjeudens Ankomst (285). Forstædernes Brand (285). Opgivelse af Yderværkerne ved Søerne(286). De første Skud (286). Svenskernes Løbegrave (287). Det første Udfald (287). Forsøg paa at faa svenske Soldater til at løbe over (287). Voldarbejde (287). Kongens Venlighed og gode Exempel (289). De fire „Stater“ (289). Gudstjenestens Fordeling (290). Omsorg for de Saarede (290). Vandrendernes Afbrydelse (290). Beskyd­ ningen tiltager (291). Forholdsregler mod Forræderi (291). Raveliners Opførelse (292). Brandvæsenet (292). Amager (293). Udfald 23. Avgust (294). Entring af svenske Skibe (295). Paatænkt Udfald mod Vartov (296). Udfald 30. Avgust og 3. September (296). Axel Urup (297). Efterladenhed i V agt­ tjeneste (298). Kronborgs Overgivelse (299). Hofbetjentene (299). Uordeuer paa Gaderne (300). Vagt i Gaderne (301). Amager (301). Kronborgs Kanoner (302). Skydningen tiltager (303). Omfordeling af Posterne paa Volden (304). Kræmmer- og Haandværkssvende (305). Stærk Skydning (306). Udfald (306). Jakob Danefer (307). Mangel paa Levnedsmidler (307). Amagers Ødelæggelse (308). Nedrivning af Huse ved Vestervold (310). Voldsom Skydning (311). Udfald 22. O ktober. (312). Den hollandske Flaade slaar sig igennem (312). Den svenske Hær gaartil Brønshøj (313). Takkegudstjeneste (314). Hollændernes Poster paa Volden (314). Svenskernes Lejr i Brønshøj (314). Vartov Hospital nedbrydes (315). Svenskeraes forladte Værker (316). Hollænderne (317). Kulde i November (317). Tvongens knappe Pengemidler (317). Forstaaelse af de ny Privilegier (318). Svenske Tropper gaar til Amager (319). Vækuing af Isen (320). Dragør Lund omhugges (321). Mangel paa Foder (321). Daarlig Behandling af indkvarterede Soldater (321).

V

Blind Allarm Nyaarsdag 1659 (322). Den stærke Kulde (323). Reseivem andskabet (324). General Fuchs (824). Isning (325). Svenskere paa Amager (326). Tilførsel af Levnedsmidler (327). An gieb Natten mellem 9. og 10. Februar (328). Stormen 11. Februar (330). Stillingerne paa Volden (332). Prammand N iels N ielsen (335). Svenskernes Tab (340). Vort eget Tab (342). Takkegudstjeneste (342). Opdams Belønning (342). Knap­ hed paa Levnedsmidler (843). Elendigheden i Soldaternes Sygehus (344). Amager (345). Fæstningsværkerne (345). Haand- værkssvendene (346). Tilførsel (346). En engelsk Flaade (346). Den danske Flaades Udsejling (347). Borgerne maa paa Volden igen (347). Voldarbejde (347). Det første Valg af deputerede Borgere (348). Dyrtid i Maj og Juni (349). Jens Lassen (351). Flaaden kommer tilbage (351). Bededag 1. Juli (351). Pro- viantering (353). Befæstningen (354). Lunden paa Amager (354). Fredsunderhandlingtr (354). Fredshuse paa Raadmanda- marken (355). Mandstugten slappes (355).» Skanse ved Vand­ kunsten (356). Indkvarteringen (356). Forsyning mod Vintren (357). Forsvarsm idler (358). Smaa Udfald (359). Tog ud i Sæland efter Heste (359). Allarm Juleaften (360). Rytterne (360). Paatæukt Udfald mod Brøoshøj (361). Overløbere (361). Fredsforbandlinger (362). Fredslutning 27. Maj (363). Portene aabnes (364). Landets .Ødelæggelse (365). Borgervæbningens Aftakkelse (36 5)........................................................................... Side 266.

Under Valdemar Sejr og Erik Plovpenning.

2

sidd else vild e K jøbenhavn hu rtig have hæ vet sig til H oved ­ stad, m edens den som B isp estad ikke kunde naa den U d vik ­ lin g , den som K ongens fornem ste Sæde vilde havde fundet. B eliggenh ed en ved det befærdede Øresund bevirk ed e im id lertid alligevel, at Staden allerede tid lig blev Scenen for B eg iv en ­ heder, man ellers ikke skulde vente i en B ispestad, h v ilk et viser den B ety d n in g , den opnaade i en forholdsvis m eget kort T id. H vis den E fterretn in g havde væ ret rig tig , at den unge P rins Valdem ar 1 2 1 5 var hyld et til sin F aders E fter­ følger paa en H erredag i K jøbenhavn, vild e d ette have vist Stadens V igtigh ed i en sæ regen G ra d , m en O ptegnelsen herom er alene en Skrivfejl a f H am sfort , da de gam le K ilder m eddeler, at H erredagen hold tes paa Sam sø. D er­ imod er det sikk ert at den norsk e S k u l e J a r l 1 2 2 3 drog til Danm ark med 13 S k ib e, „men da han kom til K jøben- b avn “ , siger Sagaen, „da havde Grev H enrik fanget K ong Valdemar, og for Jarlen tilb age til N o r g e , da han spurgte de T id en d er“ 2). 1 2 2 8 drog samme Skule m ed et glim rende F ø lg e til Danm ark og tra f K o n g V a l d e m a r i K jøbenhavn, hvor han af ham blev forlenet med n oget af. Halland 3). P aa Valdem ar Sejrs F orb indelser med Staden p eger ogsaa den E fterretning, at den island ske Skjald J a t g e i r r T o r f a s o n 1 2 4 0 b lev dræbt i K jøbenhavn a f Bjarne M oseson; denne Skjald, der havde oph oldt sig ved K ong Haakon H aakonsens og Skule Jarls Iloffer, næ vnes nem lig i „ S k åld atal“ ogsaa blandt Valdem ar Sejrs Skjalde, uden at vi dog har nærmere U nder­ retn in g om at K ongen netop har oph oldt sig her ved denne L eilig h ed . 4) Om E r i k P l o v p e n n i n g s Ophold her véd man saa m eget, at en Stadfæ stelse af ham paa et Gavebrev til Æ b el- lio lt K loster er dateret K jøbenhavn 24. Jun i 1 2 4 2 5). D enne

') S. R. D. I 40. 2) Haakon Haakonsons Saga Kap. 69. 3) P. A. Munch: det norske Folks H istorie IV. 745. '') Møbius: Cata- logus librorum Isl. et Norv. 1856 S. 185. 5) S. R. D. VI. 156.

Ødelægges af Lybækkerne 1248.

3

Konges Lyst til Staden gik saa vidt, at Biskop Niels Stigsen maatte flygte 1247, og Kongen var nu i nogle Aar i Be­ siddelse af denne faste Plads, der var af stor Yigtiglied for Ø jeblikket, da han var indviklet i Krig med sine Brødre, p aa hvis P a rti Lybæk stod. 1248 løb en l y b s k F l a a d e under Anførsel af Borgmester Alexander von Soltwedel ind i Sundet og indtog Kjøbenhavn. Slottet, Byen og de omkring liggende Landsbyer gik op i Luer tilligemed K irkerne, efter at de sidste var plyndrede for Helgenlevninger, Bøger, P rivi­ legier og Prydelser. Da det omtales, at mange Gejstlige toges til Fange, b ar Staden sikkert først overgivet sig efter et ta p p e rt F orsvar. Kongen fik im idlertid Nys om Angrebet og kom tidlig nok til at kunne fratage Lybækkerne 4 Skibe, der var ladede med Bytte, men en stor Del førte de dog med sig, hvilket ses af de K rav paa Godtgjørelse, med hvilke Biskoppen i Roskilde siden fremkom, idet han gjorde gældende, at Lybækkerne havde angrebet gejstlig Ejendom, og derfor var hjemfaldne til Kirkens Band *). Paa samme Tog afbrændte Lybækkerne ogsaa Stralsund, og det hedder, at dens Træhuse efter den Tid erstattedes med S tenhu se2). De kjøbenhavnske Huse var sikk ert ogsaa da af Træ, men det varede vist ikke saa k o rt en Tid, inden man her opførte dem af mere ildfast Bygningsemne. I Slutningen af A aret blev Kongen forligt med sine Brødre og 28. April 1249 op­ holdt H e r t u g A b e l sig i Kjøbenhavn (apud Commanna- fa n th ), da han udstædte et Beskyttelsesbrev for Esrom Kloster 3). K r i s t o f f e r d e n F ø r s t e fik straksv efter sin Regerings- tiltrædelse at føle, at han ikke havde Roskilde Biskop til Ven. 1252 søgte han at indtage Skelskør, der af Kong Abel v ar pantsat til Henrik Æ m eltho rp , men denne gjorde

!) K. D. 1. 13— 15. S. R. D. 1. 168, 370, II. 168, 387, 526, 630. III. 311, IV. 283. Kbhvn. i Middelaldren S. 30. 2) Sulim X. 103- -04. 3) Thorkelins Dipl. I. 169. 1*

Under Kristoffer den Første.

4

et Udfald og Kongen maatte flygte. Han forlangte nu, at Biskoppen skulde aabne Kjøbenhavns Porte for ham *), hvilket denne nægtede. Iøvrigt kunde man ikke saa meget fortænke ham deri, da han stod paa det P arti, der ønskede at Abels Sønner skulde have været arveberettigede til Dan­ marks Trone, og det, at overgive Kristoffer Kjøbenhavn, var at overdrage denne en Borg, der vilde sikre ham H erre­ dømmet i Øresund. Man kan vel forudsætte, at Staden er genopbygget efter Lybækkernes Ødelæggelse, da den 1254 fik den ældste saa- kaldte S t a d s r e t , ved hvilken dens Forhold til Biskoppen nærmere bestemmes 2) ; formodenlig har Borgerne søgt at erhverve sig en kommunal Selvstændighed, der ikke stemte overens med Bispestolens Interesser, og som fra dennes Side fremkaldte Vedtagelsen af en fælles Overenskomst. Snart truedes Staden igen af et nyt fjendtligt Angreb. Under den haarde Strid mellem K r i s t o f f e r I og E rkebiskop Jakob Erlandsen var nemlig d e n n o r s k e K o n g e H a a k o n H a a k o n - s o n optraadt som Kongens Fjende, og navnlig gjorde han 1256 et Hærtog mod Halland. Kristoffer vilde ikke slutte F red med ham, uagtet Sæland, Laaland og Skaane var i Oprør, idet de saakaldte Kotkarle (Fæstebønder og Smaafolk) rasede mod de gejstlige og verdslige Herrer. Næste Aar udbød Haakon Leding over hele Norge, sejlede ind i Øresund og lagde sig 26. Juni uden for Kjøbenhavn i R æ v s h a l e d y b e t , hvilket vakte stor Forfærdelse. 29. Juni kom Kongen til Kjøbenhavn ledsaget af Erkebiskøppen, F y rst Jerm er af Rygen og flere Stormænd, og Haakon gav en F rist af 6 Dage, i hvilken han vilde føre Underhandlinger, inden han skred til Angreb. Den personlige Forhandling mellem Kongerne førte til et ønskeligt Resultat, idet de efter nogen Vaklen ikke

’) S. R. D. V. 595: Item quod non introm isit eum in Kopman- hawen post pugnam de Skelflskør. Jfr. Suhm X. 221. 2) Kbhvn. i Middelaldren S. 64—65.

Angreb af en norsk Flaade 1257. Urolig Stemning.

5

alene slu tted e en Overenskom st, men endog et V enskabs- og F orsvarsforbund. D e tte U d fald , siger Haakon Haakonsons Saga, behagede alle, undtagen E rkebisk oppen og F yrst Jermer. Haakon gik i L and og drak med Kristoffer i hans T e lt og denne var næste D ag Gæst paa den norske F laad e, ja der blev et saa fuldkomm ent V enskab, at den danske K onge sagde, at han vild e være Haakon i Søns Sted, m edens denne loved e at være som en F ader im od ham, og i F rem tid en vild e de gen sid ig hjæ lpe hinanden im od alle F jender 1). 8. Ju li var K ristoffer endnu i K jøbenhavn, da han i F ru e K irke i E rkebiskop Jakobs, B iskop P ed er B angs og m ange andre ansete P ersoners Næ rvæ relse stadfæ stede O prettelsen af S. K lara K loster i R oskild e 2). I disse Aar var S t e m n i n g e n i K jøbenhavn, ligesom overalt i R iget, vistn ok m eget urolig, og at man ikk e ube­ tin g et var tilfred s med det g ejstlig e H erredømm e viser d et Overgreb, B orgerne begik, id et de hæ ngte en D egn paa hans D ø r sto lp e ; han havde rig tig n o k b egaaet R ø v e r i, men der blev a llig ev el 1 2 5 8 paalagt G erningsmændene en haard B o d 3). Sid stnæ vn te Aar h old t E rkebisp en et K o n c i l i u m i K jøbenhavn, hvor han bandsatte alle G ejstlige og V erdslige, som paa nogen Maade søg te at læ gge H indringer i Vejen for den berygted e V ejle K on stitu tio n , ifølge hvilk en hele L andet skulde b elæ gges med In terdikt, hvis nogen B iskop blev fæ n gslet eller led anden vold elig Medfærd. F orh old et m ellem Kongen og G ejstligheden var da i højeste Grad spændt, og den sidste m ente med R ette at den v erd slige M agt havde M idler n ok til at hævde sin M yndighed, hvor im od den selv *) P. A. Munch: det norske Folks Historie V. 168—71. Haakon Haakonsons Saga Kap. 293. Nogen Fredslutning i Kjøbenhavn mellem Danmark og Sverrig fandt ikke Sted i dette Aar, hvilken Antagelse hidrører fra en Fejlskrivning af Hamsfort, C. Anuerstedt i det Letterstedtske Nordiske Tidsskrift I. 92. 2) S. R. D. V. 529. 3) Se Kbhvn. i Middelaldren S. 127.

Interdikt 1259.

6

ikke havde stort andet end Bandstraalen som Værge. D ette Møde holdtes ved Mortensdagstid. Naar Arild Hvitteld -ved samme Tid lader Kongen holde en Herredag i Kjøbenhavn, i hvilken Erkebispens og flere Biskoppers Fængsling blev besluttet, da er dette sikkert en Misforstaaelse med Hensyn til S te d e t1). 5. F eb ruar 1259 fængsledes E rkebispen Jakob Erlandsen, og Roskilde Biskop P e d e r B a n g forkyndte i Hen­ hold til Konciliets Bestemmelse 9. Februar I n t e r d i k t over hele sit Stift fra Kjøbenhavn (apud civitatem Haffnyensem 2). Naar man betænker, hvad In terd ik t betydede, var d et en frygtelig Straf for dem, hvem det traf. Al Gudstjeneste ophørte, Klokkerne maatte ikke lyde, de døde maatte ikke begraves i indviet Jord, og kun engang om Ugen m aatte Messe læses inden lukte Døre. Det var et Vovestykke af Peder Bang at bringe Truslen til Udførelse, ti Kongen havde Magten i Sæland , hvor han nylig havde tilføjet de oprørske Bønder et Nederlag ved Lejre Bro. Biskoppen fandt det ej heller sikkert at blive, men var dog endnu 10. Marts i Ros­ kilde, og det var vistnok et Brev fra Kongen, skrevet i Ribe 6. Marts, hvori denne besværer sig over hans Opførsel, der bevægede ham til at rømme, og 22. Marts var han i Schaprode paa Rygen. Kongen havde nemlig sendt Roskilde Domkapitel en Skrivelse, i hvilken han undrer sig over, at Biskoppen var b o rte, og paalægger dette paany at aabne K irkerne; denne Skrivelse sendtes til Rygen og Biskoppen svarede 22. Marts, at Gudstjenesten ikke maatte begynde, ’) S. R. D. V. 528: 1258 factum est concilium provinciale apud Hafniam circa festum Martini, et eodcm anno bellum fuit Tostrup inter regem et rusticos. „Concilium provinciale14 har Hvitfeld I. 254 oversat ved Herredag, medens det alene kan betyde en gejstlig Forsam ling, og det maa være selve Erkebispens Koncilium, der holdtes ved Mortensdagstid; efter dette maa saa Herredag være holdt i en af Kongens Byer og Erkebispens Fængsling kort efter paafulgt. Det omtalte Slag ved Tostrup var ikke Højetaastrup, men Kisserup ved Lejre. 2) S. R. D. V. 601.

7

Staden erobres af Fyrst Jerm er 1259.

førend E rkebisp en var løsladt og K irken havde faaet sin R et *). K jøbenhavn blev derpaa besat med K ongens Tropper. P aa R ygen var P ed er B ang ikke l e d i g ; det var let for ham i denne D el af sit eget Bispedømm e, der beherskedes af den danske K onges Yasal, F y r s t J e r m e r , som i lang T id havde staaet i nøje Forbindelse m ed den højere m isfornøjede danske G ejstlighed, at bevæge F yrsten til med væ bnet M agt at forsøge paa at give ham sin B isp estol tilb age. Jerm er havde desuden et andet Form aal, nem lig at sæ tte sin til­ komm ende Svigersøn, den søndei’jy d sk e H ertug E rik , Abels Søn, paa den danske Trone. Jerm er har sandsynligvis lagt sig m ed en F laad e udenfor K jøbenhavn, da det hedder, at hans Hær gjorde L andgang 18. A pril 2) og at han in d tog Staden den 19. eller 2 0. Da B elejringen varede saa kort, har B efæ stn in gen næppe væ ret stærk eller F orsvarerne m eget mandstærke. Han brød ig en ­ nem B efæ stningen paa det Sted m ellem V ester- og N ørreport, der længe efter havde N avn et J e r m e r s G a b og Jerm ers Taarn og hvis N avn med nogen F oran drin g endnu bevares i H el- mers B a s t i o n 3); S lo tte t faldt ogsaa i hans Hænder og b lev ødelagt. E t af de senere K lagepunkter m od B isk oppen var, at u a g tet han havde svoret K ongen T roskabsed, havd e han dog forbundet sig m ed dennes F jender og la d et disse ned­ bryde K jøbenhavns Sl ot , overd raget In d tæ gterne af B isp e- go d set til Jerm er, de holsten sk e Grever og andre af R igets F jender, ligesom han havde p lyn d ret R osk ild e K irkes Sk at­ kammer til disses F o r d e l4). I H enseende til S lo ttets Øde­ læ ggelse er dette dog v istn o k sk et im od B isk opp en s Ønske, da det jo tvæ rt im od var i hans In teresse at bevare sin egen faste Boi’g, og det ses ogsaa af et P aveb rev af 29 Marts 1 2 6 0 , at han har besvæ ret sig for Paven, der bød B iskoppen af Sverin at true m ed Band de Lægfolk af Ros-

') S. R. D. V. 600—03. a) S. R. D. I. 246. Middelaldren S. 51. !) S. R. D. V. 613.

3) Jfr. Kbhvn.

Staden erobres af Fyrst Jerm er 1259.

8

kilde Stift (nemlig Ryboerne), som havde nedbrudt S lottetr hvis de ikke genopførte det og godtgjorde Biskop P eder Bang den Skade, han havde l i d t 1). Hvorledes Biskoppen drog ind i Kjøbenhavn med den fjendtlige Hær, ser vi af et Brev, som er udstædt 1264 af Hertug E rik af Sønder­ jylland 2), hvori det hedder, at h a n , Hertugen, og Jermer havde med en Hær træ ng t ind i Roskilde Stift, at han havde fundet Biskoppen i en Afkrog af hans Bispedømme, hvor han opholdt sig af F ry g t for Kongen, og ført ham tilbage til hans Slot, som kaldes Køpmanhafn, men at han var uskyldig i at Hæren blev samlet og Krigen begyndt. Dette var selv­ følgelig kun sandt paa den Maade, at Biskoppen ikke selv havde kommanderet Tropperne. Kong Kristoffer h ar vistnok ført en Hær mod Sæland, ti 15. April var han i Taarnborg ved Korsør, hvor han ud- stædte et Brev, men maa være gaaet tilbage til Ribe, hvor han mest havde opholdt sig i de seneste Maaneder; her døde han 29. Maj 1259 pludselig, forgivet af Provst Arnfast. Enkedronningen opbød vel de sælandske Bønder til Lande­ værn, men de nedsabledes i et blodigt Slag ved Nestved 14. Juni. Det hedder i Anklageskriftet mod Biskoppen, at der faldt henved 10,000 Mand, og at Biskoppen, der ledsagede Jerm er, havde sagt, a t de faldne var uværdige til kristelig Ligbegængelse, hvorimod Rigets F jender skulde have en passende Jordefæ rd, hvilket tilligemed flere andre Træk viser, hvorledes denne Mand, der hørte til Rigets fornemste Æ t, i blind Fanatisme aldeles havde tab t Herredømmet over sig selv og forfulgte In terdik tet til dets yderste Konsekvenser. E fter dette Nederlag sattes Erkebispen paa fri Fod, men de ved Nestved faldne Bønder erklæredes paa Roskilde Lande­ mode for faldne paa deres Gerninger som Kirkens F jender 3).

V) K. D. I. 22—23. 2) Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter VI. 220. 3) S. R. D. V. 612, 613.

Undsæ ttes fra Norge 1259. T rues af en svensk Flaade 1261. 9

En tro fast Yen havde Kristoffer I i sin gamle Modstander den norske Kong H a a k o n H a a k o ns on , der ikke havde glemt F orliget fra 1257. Ved Rygtet om Jerm ers Angreb drog han med en Flaade mod K jøbenhavn, hvor han kom m idt i J u l i 1) ; men da var Jerm er dragen hjem. Hvis Sagaen her er paalidelig, tra f han i Kjøbenhavn, der saaledes igen var kommen i Kongemagtens Besiddelse, Enkedronning M ar- grete. Ved Malmø tog han et Skib, som tilhørte Erkebispens Broder, og paa hvilket der befandt sig nogle M æ nd , der udgav sig for Købmænd, men blev genkendte som Danske, der havde væ ret paa Jermers P arti. Kongen lod nedsætte en Domstol af Danske, og da de blev overbeviste som Rans- mænd, dømtes de fra Livet. I Kjøbenhavn meddelte E nk e­ dronningen Haakon, at hun havde slu ttet Forlig med de holstenske Grever og altsaa ikke behøvede Nonuændenes Hjælp, hvorover Kongen blev fornærmet og ytrede, at det var h u rtig t de Danske havde skiftet S ind ; dog skiltes han og Dronningen paa venskabelig M aade, idet de vesklede Gaver. Aar 1261 var ligesaa uroligt som 1259, og Enkedron­ ningen laa med Hæren i det sydlige Sønderjylland. D et var en af Aftalerne 1256 imellem den norske og danske Konge, at den norske Kongesøn Magnus skulde ægte E rik Plov- pennings D atter Ingeborg, og nu kom en Sendefærd til Jylland fo rat afhente denne. Men da Dronningen svarede, at hun havde andet at tænke paa end Bryllup, aftalte Normændene med Prinsessen, der opholdt sig i et K loster nærved Horsens, at hun skulde følge med til Norge, hvilket ogsaa skéde. I de samme Dage var den svenske B i r g e r J a r l , der selv havde bejlet til Ingeborg for sin Søn Valdemar, med en stor Flaade kommen udenfor Kjøbenhavn 2), hvorfor man i Mistillid til ') P. A. Muncli: det norske Folks Historie V. 177—79. Haakon Haakonsons Saga Kap. 261. 2) Anno 1261 Birgerus dux Sve- corum venit Kopmanliafn cum exercitu magno. S. R. D. I. 246, V, 570.

Under Erik Glipping.

10

ham lod Prinsessens Afrejse foregaa i største Hemmelighed. B irger havde formodenlig i Sinde at indtage en afventende Stilling, og da Slaget paa Lohede indtraf straks efter, 28. Juli, og Dronningen og den unge Konge E rik der var blevne fangne, iudsaa han at der ingen Lejlighed var til at komme Dronningen til Iljælp. Tvertimod kom han i næ r­ mere Forbindelse med hendes Fjender, idet han paa denne Rejse tra f Aftale 0111 sit eget Giftermaal med Kong Abels Enke Mektild, medens han paa den anden Side ogsaa op- naade en Forbindelse mellem sin Søn Yaldemar og Ingeborgs Søster Sofie 1). Om Birger iøvrigt er gaaet i Land i K jø­ benhavn og hvorledes man har opfattet hans Tog her, oplyser Kilderne ikke. 1266 ordnedes først en Strid, som G r a a b r ø d r e k l o s t r e t i Kjøbenhavn havde haft med Staden Lybæk. Under denne Stads Ødelæggelse af Kjøbenhavn 1248 havde G raabrødre- kloster, der da kun havde bestaaet i 10 A ar, ogsaa lid t Overlast, og det havde siden gjort Krav gældende paa Godt­ gørelse. Lybæk havde endelig givet K lostret i Kjøbenhavn og Svenborg, der ogsaa havde lidt i samme Krig, 50 Mark lybsk, hvorfor Ministeren for de danske K lostre gav Kvit­ tering og gav Afkald paa al videre Klagemaal over de Tab, som var tilføjede Klosterbrødrene i nævnte Krig af Borgerne i Lybæk og af deres undergivne. 2). I Somren 1271 har Kongefamilien vistnok været i Kjøbenhavn; 23. Juli daterede Kongen et Brev fra Amager (Amak) og 2. Avgust stadfæstede Jakob, Grev Nielses Søn af Halland, en Gave fra sin Broder til Esrom K loster; dette sidste Brev er dateret „Haffnis“ 3). Under E rik Menveds Krig med Kongemorderne og Norge var det atter urolige T ider i Danmark, idet de fredløse gjorde alle Kyster usikre. Det kan ikke være underkastet

*) P. A. Munch: det norske Folks Historie V. 207, 218— 19. 2) K. D. I. 23—24, 3) Regesta Dan. Nr. 1199—1200.

Alf Erliugsen. E rik Præstehaders Angreb 1289.

] 1

T vivl, at K jøbenhavn i disse Aar har lid t baade af indre P artistrid igh ed er og af ydre Angreb. I en Kæm pevise x) om ­ tales et T og af den norske F rib y tter A l f E r l i n g s e n m od K jøbenhavn, der henføres til Aar 1 2 8 5 : ,, Alf han stander i Fremmerstavn, han ser de Koger (Smaaskibe) for Kjøbenhavn. Kender ] A lf?“ D er fortæ lles n u , at han to g 9 rostok sk e Koger og førte dem til N orge, men det ses ikke at han har tilføjet B yen nogen Overlast. A f sikrere B eskaffenhed er K rønikernes E fterretn in g om den norske Kong E r i k P r æ s t e h a d e r s A n ­ greb. 1 28 9 stak han i Søen fra T ønsberg og sejled e 6. Ju li ind i Øresund, afbrændte H elsingør næ ste D ag og drog m od Kjø- kenhavn, hvor han lagde sig i R æ v s h a l e d y b et . Borgerne var im idlertid i F orsvarsstand , hvorfor han in tet Angreb turde g ø r e , men hæ rjede H veh og Am ager og b lev en M aanedstid liggen d e udenfor sidstnæ vnte 0 , m edens han gjorde et m islykk et Anfald paa Skanør i Skaane. D en 6. A vgu st letted e han Anker og hærjede derpaa Møn og F a l­ ster, m en vendte hjem gennem Storeb elt 2). B yen slap saa- ledes for en rigtig B elejring, men man fik ved denne L e jlig ­ hed Øjet op fo r, at Fæ stn in gsvæ rkerne var i en ringe Stand, hvorfor B orgerne to g fat paa Opførelsen af en Mur med T aarne om kring B yen, der angives at være opført 1 29 0 og af h vilken det i Maj 1 8 7 8 nedrevne Taarn, der ved Voldens Sløfnin g var fundet udenfor L arslejstræde, sik k ert var en L ev n in g 3). I A pril 1294- saa Kongen sig nødsaget til at fængsle E rkebisk op Johan Grand, og k ort efter var han i K jøbenhavn, id et han 7. Juni takk ed e B orgern e, fordi de havde v ist sig tro i hans T jeneste og afvist hans og R igets Fjenders talrige

*) S. Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser III. 434. 2) S. R. D. I. 248. P. A. Munch: det norske Folks H istorie VI. 159—61. 3) Jfr. Khhvn. i Middelaldren S. 51.

Borgernes Oprør 1294.

12

Angreb, ligesom de havde tilsa g t lign en d e T jeneste i F rem ­ tid en ; til Gengæld loved e han, at naar de skulde komm e til at fængsle hans F jender eller fratage dem deres Gods, vild e han holde dem skadesløse for hvad de kunde komm e til at lide i den A n le d n in g *). F orm od en lig var B orgerne i det hele ikk e ret vel tilfred se m ed deres g ejstlig e Herre, B isk oppen i R oskilde, der hold t dem stram t i T øjlerne og ikke indrømm ede en saadan kommunal Selvstæ ndighed, som fandtes i andre K øbstæder; endvidere var der vel m ange, der m isbilligede G ejstlighedens M odstand mod K ongem agten, og da nu E rkebispen var fængslet, kunde man m u ligvis have Haab om at afkaste A aget; A nsvaret var ikk e § tort, ti naar K ongen og B iskoppen var F jan d er, havde man nu K ongens Brev paa, at han vild e fri sine T ilhæ ngere for Straf, om d et skulde gaa galt. D et er sandsynligvis under en ved denne T id fremkomm en Strid im ellem B orgerne, B i­ skoppens T ilhængere og fremm ede Købmænd, at der er sk et et Overgreb mod prøjsisk e Købmænd. I et B rev a f 8. Ok­ tober udstædte K ongen nem lig et B r e v , i hvilk et han bevidnede, at det Anfald, som i K jøbenhavn var foretaget paa E jendele, der tilh ørte den tydske R idderorden i P røjsen, ikk e var ud øvet af Borgere fra Lybæk eller andre slavisk e Stæ der, men deri var disse Stæder ganske usk yld ige 2). M æ rkeligt nok gives ingen O plysning om, hvem der har ud­ ført denne G erning, B revet er alene udstædt forat udfri Lybæk og de andre Stæder a f F orlegenh ed . Sandsynligvis var d et allered e i 129 4 at der udbrød et form eligt O p r ø r i Staden. B iskoppen var tilsted e paa S lottet, da han hørte Storm klokkernes L yd og saa Borgerne sam les ved Stranden m ed truende F ag ter; der om tales ogsaa V old s­ handlinger, der san d syn ligvis har bestaaet i O verlast m od dem, som søgte at starfse Oprøret. S lo ttet laa da paa en lille Holm , der ikke var forbunden ved B roer med Staden,

’) K. D. I. 60. 2) K. D. I. 60—61.

Møder 1294 og 1299.

13

og var ikk e saa let at komme til. Paa Stranden op stilled es B lider, der sk ød skarpe P ile derimod, men uden at kunne ud rette noget. Om N atten lio ld t Oprørerne Raad paa N ikolaj K irkegaard, der vistn ok da gik lige til Stranden, og næ ste D ag h old t man M øde paa R aadhuset og op satte et K lage- sk rift til K ongen mod B isk o p p en , af hvem man altsaa har følt sig krænket ved en b estem t L ejlighed. Da d e t . u d ­ try k k elig b erettes, at man derpaa h old t G ildelag, som B i­ skoppen u d tryk k elig havde forbudt, lig g e r d et nær at antage, at det navn lig er d ette F orbud, som man har fundet for haardt, da L andets andre K øbstedborgere m aatte slu tte sig sammen i L av og G ilder, som dem selv lysted e.- D esvæ rre hører man in te t om, hvorled es Oprøret dæm­ p ed es, men næ ste Aar var B iskopjæns M yndighed over B orgerne saa stæ rk som n o g en sin d e, id et

l) Jfr. Kjøbenhavn i Middelaldren S. 31—32. -) P. A. Munch a. St. YI. 217, 317. 3) S. R. I). YI. 360, 365, 372.

Tilstand i det lode Aarhundrede.

14

D e t l 3 d e A a r h u n d r e d e viser saaledes Kjøbenhavn som et vigtigt Punkt i Riget. Fjendtlige Angreb rettes stadig, mod Staden; dø nordtydske Stæder anser den allerede 1248 for en saa betydelig Medbejler til Handelen i Øresund, at de aldeles lægger den øde; de danske Konger trag ter alle efter at faa den tilbage til Kronen, og dens Beliggenhed viser sig saa heldig, at vigtige Møder kan afholdes her. Selve Byen er endnu kun af ringe F olketal; vel synes dens Omfang ved Aarhundredets Slutning i det væsenlige at være det samme som det fandtes i Kristian IV’s Tid, men Bebyggelsen var kun liden udenfor den Del, der laa omkring Gammeltorv. Kun paa Markedets Tid udfoldedes større Liv blandt Stadens Borgere, naar de fremmede Købmænd samledes i Boderne ved Nikolaj Kirke, paa Bremerholm og langs Stranden, og n aar F iskerne fo s s e d e deres rige Ladninger. Udenfor denne Tid har Borgerne næppe tag et stor Del i den almindelige Handel, men det politiske Liv har dog ogsaa blandt dem til sine Tider strømmet frisk, og naar Rigets F jender lagde sig udenfor Havnen, har Borgerne ikke vægret sig ved at forsvare deres Stad med Vaaben i Haand. Ogsaa naar det gjaldt Fædrelandets Interesse ligeoverfor den Gejstlighed, der ofte, verdslig set, optraadte som dets Fjender, stod Borgerne sikkei't paa Kongens Side, til hvem de ønskede at overgive deres Sted. Deres egne Interesser maatte ogsaa netop lede dem til denne Side, ti Biskoppens Herredømme var despotisk og indrømmede saa faa F riheder som muligt, medens de under Kongens Regering vilde opnaa samme F riheder som andre Købstæder, en blomstrende Handel, kommunal Selvstyrelse og Associationsfrihed. Iøvrigt frem­ stiller Kilderne os meget lidet om de indre T ilstande. Af gejstlige Stiftelser fik Staden i Løbet af Aarhundredet, for­ uden Domkapitlet ved den gamle F rue Kirke, endnu 3 Sogne­ k irk e r, St. Peders, St. Klemens og St. N ikolaj, 1238 et Graabrødrekloster og i Aarhundredets sidste Aar Helligaands- hus, et Plejehus for Syge, ligesom St. Jørgens Hus udenfor

Fredsmøder 1308 og 1309.

Bondeopstand 1313.

15

Staden ogsaa var t i l . dengang. F lere Klostre fik Staden ikke førend mod Slutningen af Katholicismen, hvilket tyder paa at den først mod den Tid eller efterat den var bleven Residensstad, som Købstad b etrag tet, h ar opnaat nogen større Betydning. Det var egenlig kun F rygten for, hvad den kunde blive, naar den kom i Kronens Eje, der frem­ kaldte Lybæks Had og gentagne Forsøg paa Ødelæggelse. Det ny Aarhundrede blev ikke roligere for Kjøbenhavn end det foregaaende. Under 1306 fortæ ller Ilvitfeld efterat have om talt Normændenes Angreb p aa Taarnborg ved Korsør: „Samme Aar forsøgte de Norske deres Lykke for Kjøbenhavn, men bleve tilbageslagne og tinge ingen Landgang. “ Herom har andre K ilder intet, saa Hvitfelds Fortæ lling maa staa ved sit Værd. Den langvarige Krig med Norge nærmede sig dog sin Ende; 29. Avgust 1308 sluttedes F r e d s p r æ l i m i n a r i e r n e i Kjøbenhavn og næste Sommer 1309 den egenlige F red ved Breve, udfærdigede af begge de stridende Konger 1. og 17. Juli, ogsaa i Kjøbenhavn, ved hvilken Lejlighed en Mængde norske Stormænd var tilstede; hvem de danske var, vides ikke. 3 Dage efter udstædtes ogsaa her Fuldmagt, i Kong E riks og den svenske Kong Birgers Nærværelse, fra den norske Hertug Magnus (senere Kong Magnus Smek) til Bi­ skoppen af Viborg, P rovst Johannes i Odense og den danske Adelsmand Ingvar H jort til paa hans Vegne at fæste den norske Kong Haakons D atter Ingeborg. Den norske Kong Haakon opholdt sig ogsaa her i længre Tid *). 1313 nærmede Krigen sig a tte r til Kjøbenhavn, ti i dette Aar afbrændte en af de nordtydske Stæder udrustet Flaade Helsingør, Amager og Skanør, og samme Aar har en B o n d e o p s t a n d hæ rjet Sæland, idet gamle Krøniker fortæ ller : „Kongen lod mange Bønder hænge ved Kjøbenhavn 2) “.

J) P. A. Munch: det norske Folks Historie. VI. 499—501, 508— 21, 541, 545. 2) S. R. D. I. 190. II. 176, VI. 222, 520.

1 6

Under Hertug Valdemar og Kristoffer den Anden.

Af et Kongebrev af 17. Maj 1319 skulde man antage, a t Kongen da var i Besiddelse af Kjøbenhavn, idet Borgerne sæ ttes i Forhold til K o n g e n s F o g e d i Henseende til Told, hvilket ikke kunne ske, hvis Biskoppen havde Staden og Slottet i Besiddelse. I saa Fald h ar Biskop Olav i Roskilde, under E rik Menveds Strid med Erkebiskop Esger Ju l og Hertug Kristoffer, godvillig overdraget ham Staden i nogle A ar til Rigets bedste, hvilket i alle Fald maa være ophørt ved Kongens Død 13. Nov. samme Aar x). Den sønderjydske Hertug V a l d e m a r , der 1326 ved ' Grev Gerts Hjælp blev hyldet som Danmarks Konge, var 4. Juli i Kjøbenhavn sammen med de holstenske Grever Gert, Johan og Adolf og stadfæstede der Borgerne i Stralsund, Greifsvalde, Anklam og Demmin deres gamle Handelsprivi- legier. Dagen efter*var han i Roskilde. 6. April 1328 var han her igen, da han tog Sorø K loster under sin Beskyttelse. Samme Dag var Hertug Knud Porse af Halland og Samsø ogsaa tilstede her 2). Ved den Tid nærmede Valdemars Kongedømme sig Enden, han frasagde sig Riget først i 1330, men allerede 1329 var K r i s t o f f e r l l vendt tilbage. 21. Sept. sidstnævnte Aar var denne i Kjøbenhavn, men, som det i Kjøbenhavn i M iddelaldren S. 33 udførligt er omtalt, havde hans Halvbroder Grev Johan af Holsten bemægtiget sig Kjøbenhavn som P an t for tilgodehavende Penge. Sammesteds S. 34— 35 er det ogsaa fo rta lt, hvorledes £ V a l d e m a r At t e r da g/ f ef t er sin Tronbestigelse 1340 næste Aar fik en formel Ret til Kjøbenhavn ved, at Biskop Jens Nyborg overdrog ham den paa 2 Aar, hvorefter han igen pan tsatte Kjøbenhavn og andre Dele af Riget til tydske Adelsmænd, blandt hvilke Markvard Stove den ældre nævnes. Disse maa a tte r have overdraget dette P ant til en and en , ti i den Del af

*) K. I). I. 66—67. 2) Regesta 1986, 1987, 2042, 2043.

Under Valdemar A tterdag. Slaget ved Blidebro 1342.

17

-den gamle svenske Rimkrønike, der er forfattet 1452, fore­ kommer følgende *) : „End vare de Danske skyldige dessen en som hed Konrad von Plessen at betale i kølnisk Vægt fri Tretusinde lødig Mark og femti. Han havde derfor til „Borga“ (Borgen) Købmannehavns Hus og Gorgha (Gurre), Roskilde to H erred2) (Dele) og Bytaarnet ved Købmannehavn, og disse efterskrevne tre Herreder ved Navn Sømme Herred og Lille Herred og Tune H erred3), disse tre er det.“ D ette P an t overdrog Plessen til Kong Magnus Smek, d er 1343 overlod Kjøbenhavn med hvad han havde vesten for Øresund til Valdemar A tterdag for 7000 Mk. ren t Sølv. Uagtet den formelle Ret saaledes var vandret over paa forskellige Hænder, vedblev de holstenske Magthavere at holde Kjøbenhavn besat og Kongen kunde kun vinde den ved Vaabenmagt. Den svabiske Adelsmand F r e d e r i k v o n L o c h e n , der 1340 fulgte med Valdemar ind i Danmark i Spidsen for en Skare Brandenborgere og Bayrere og koi’t efter blev hans Marsk, drog efter det uheldige Slag ved Kalundborg 1341 tilbage til Tydskland, hvor han traad te i Forbindelse med Lybækkerne, der var forbitrede over Hol­ stenernes Plyndringer, og trængte gennem Holsten til Diinisch- wold, hvorfra han sejlede til Sæland og drog imod K jøben­ havn. Det ovenfor om talte T aarn blev da belejret af Kongens T ropper 4), men tilkomne svenske H jælpetropper havde gjort disses Stilling vanskelig. Da nu F rederik von Lochen kom til med friske Folk, har Besætningen gjort et Udfald og det kom til et Sammenstød udenfor Byen 26. Jun i 1342, hvor v. Lochen vandt en fuldstændig Sejr ved B l i d e b r o . Denne ]) Klemmings Udgave af Svenska Medeltidens Rimkrøniker I. 172. 2) Maa være Fejlskrift for Dele, da Kongen ejede 3/4 af R os­ kilde, Biskoppen 1/4 (S. R. D. VII. G8). 3) Rettet fra Sæme, Kille og Tyme Herred. 4) P. A. Muuch a. St. 2. Hovedafd. I. 274. 2

j g

Markvard Stoves Overvindelse 1346.

er besk reven af en østerrigsk D ig ter P eter Su ch enw ift, men uden at der iø v rig t g ives nærm ere Oplysning om Slagets Gang eller særegne L o k a liteter: „Man hørt von den Galandern

gar wenig siisses singen, nur die scharffen Klingen die gaben auf den Helm K lang“ ')

En sam tidig K rønike 2) nævner som Anfører for Mod­ p artiet Markvard Stove den yngre, H øvedsm and paa V ording­ borg, der maatte flygte, og om taler svenske H jæ lpetropper. B lidebro nævnes kun denne ene Gang og var sandsyn­ lig v is en Bro udenfor V esterp ort over A fløbet af St. Jørgens Sø, da den maa have væ ret i Stadens um iddelbare N æ rh ed ; den havde selvfølgelig sit Navn a f D atidens Sk yts og var form od en lig b esk yttet af en B lide. Ved d ette S lag om tales vel B esæ tningens N ederlag, men selve K jøbenhavn blev ikke ind taget. Um iddelbart efter er det, at M agnus Smek overtog den i P a n t, men Markvard Stove den yngre vedb lev paa H olstenernes V egne at væ re den faktiske B esidd er. D et ses i alle F ald af en p a a lid elig K rønike 3), at 1 3 4 6 overvandt en af K on g Valdem ars Mænd A lbert von Oost M a r k v a r d S t o v e i K jøbenhavn, og at denne h old tes fangen paa S lottet, in d til han undveg næ ste Aar. Da han blev holdt fangen, maa Sagen have drejet sig om andet end et person ligt M ellem væ rende og K ampen har ikke væ ret en Tvekamp 4), men har angaaet B esidd elsen a f K jø­ benhavn og væ ret en virk elig Ind tagelse. D enn e er sk et tid lig paa Aaret, ti 18. A pril var K ongen her, ligesom han ogsaa opholdt sig her 15. A v g u s t5). J) H istorisk Tidsskrift 4 R. V. L. 16—17. De fleste Krøniker (S. R. D. V. 458. VI. 254, 294) siger at Slaget stod i Kjøbenhavn (Hafnis), men Kjøbenhavns Kapitels Nekrologium (K. D. II. 12) har juxta Blithebro. ®) S. R. D. VI. 524. 3) S. R. D. VI. 525. ') in certamine singulari in Hafn. Krøniken i S. R. D. VI. 254 har læst disse Ord galt som in coenobio Hafnis. s) Regesta 2272, 2276, 2277.

Tilstanden under Tydskernes Herredømme.

19

Den Tilstand, hvori Byen nu havde væ ret i en Snes Aar, v ar næppe misundelsesværdig. Det ses af en Mængde Klager fra tydske Stæder, navnlig Greifswalde, Rostok og Strulsund, hvorledes Markvard Stove den ældre og Markvard Stove den yngre, der betegnes som hins Farbroder, udplyn­ drede og fortrædigede de fremmede Købmænd, d er kom til Danmark, og flere Gange omtales Udplyndringer i Kjøben­ havn udførte baade af Markvarderne selv og deres Befalings- mænd , navnlig Heyne Hund B rokdorf, Eggert Brokdorf og Woldenberg. Hvorledes Stadens Fo rho ld h ar væ ret under disse fremmede Magthavere, derom tier Kilderne, men hele Danmarks Klage gav sig tilkende i de bekendte latinske Yers, der begynder saaledes: Geme, plange mæsto more Dole rosa Dacia o: og giver en ynkelig Beskrivelse af de tydske H errers Volds- herredømme, de tydske Sæders Indtrængen og Folkets Forfald. Uagtet Kjøbenhavn saaledes i lang Tid saa godt som var en fremmed By, stadfæstede dog Kong Valdemar Bogerne 1341 alle de F r i h e d e r og Naadesbevisninger, som de havde mod­ tag et af hans Forgængere, hvad enten de havde Brev derpaa, eller ikke; han lægger til, at det er til Tak for den Redelig­ hed og Uforsagthed, som Raadet og alle Borgerne havde vist imod Kongen og hans Tilhængere 1). I de følgende Aar opholdt Kongen sig her af og til, saaledes 24. Juni 1347 og 3. Maj 1348 2). Det nævnes flere Steder, at Kjøbenhavn 1362 blev øde­ lagt af Hansestæderne, men dette er en Forveksling med hvad der foregik 6 Aar efter 3). ') K. D. I. 78. 2) Regesta 2299 og 2309. 3) Ogsaa nævnes 1361 ■*(S. R. D. I. 134. VI. 226), men disse ny Kilder har ingen Værd i saa Henseende; gamle samtidige Krøniker kender ikke denne Ødelæggelse. Se herom P. A. Munch 2. Hovedafdeling I. 7?" 3* Suk og klag med sorgfuld Mine Kummerfulde Danmarks Rige,

Krigsuroligheder 1362.

2 0

Det var im idlertid ikke langt fra at K jøbenhavn dog 1362 var bleven Krigsskueplads. Lybæk, der havde været Valdemar A tterdags Forbundsfælle ved Samlingen af det danske Rige, følte sig h aardt skuffet ved Kongens ringe Taknemlighed i Henseende til Handelen paa Skaane, og da Valdemar 1361 havde ødelagt Visby paa Gulland, blev L y b æ k med de andre Hansestæder hans aabenbare F je n d e , der i Foraaret 1362 sendte en stæ rk t udi'ustet Flaade ind i Øre­ sund. Dennes Maal var egentlig Kjøbenhavn, men da man ventede en svensk-norsk Flaade, vendte man sig først mod Helsingborg, som blev belejret i 12 Uger, uden at den svenske Konge sendte Hjælp, og da Kong Valdemar fratog Hanse- stæderne 12 store Skibe, fulde af P roviant og Krigsmateriel, maatte den øvrige Flaade vende hjem med u fo rrettet Sag. Den lybske Høvedsmand, Hr. Johan W ittenborg m aatte bøde med Livet, men et senere ly b S K . Sagn h ar saaledes forvansket Omstændighederne, at det lader ham erobre Kjøbenhavn, hvor han blev saa indtagen i Dronningen, at han gav hende Bornholm for en Dans x). Den 9. April 1363 foregik en i sine Følger vigtig Be­ givenhed, idet Kong Valdemar højtideligholdt sin 10-aarige D atter M a r g r e t e s B ry l l u p med den norske Kong Haakon 2). De var allerede blevne trolovede i Kjøbenhavn i F o raaret 1359 med stor Højtidelighed i Overværelse af de højeste gejstlige og verdslige Stormænd, hvor Haakon med sin F ader Kong Magnus Smek og dennes Dronning Blanche allerede ifølge en Aftale med Valdemar skulde have indfundet sig i Julen, hvilket dog ikke blev til noget. Haakon nødtes im id­ lertid 1361 til at hæve Forlovelsen med Margrete og maatte forlove sig med Elisabeth, en D atter af Grev Gert i Holsten,- der sidst i Aaret 1362 fra Travemynde sejlede til Kalmar

1) W. M antelsi Hanseatische Geschichtsblåtter. 1.114—22. 2) P. A. Munch: Det norske Folks Hist. 2 Hovedafd. I. 654, 655. 709, 734—35.

Dronning Margretes Bryllup 1363.

21

for at fuldbyrde B rylluppet. Men M odvind drev Skibene i Land, sandsynligvis paa Bornholm , hvor E rkebisp en af Lund hold t B ruden fast under P aaskud af, at han vild e hindre K ong H aakon i at begaa en Synd, id et E lisab eth var Mar- grete saa nær beslæ gtet at deres Æ gteskab vild e være indenfor de forbudte Grader, da T rolovelse ansaas som en ligesaa nær F orb in d else som Æ gtesk a b . M edens hu n ikk e kunde komme v id ere, slu tted e Valdem ar hurtig et Forbund m ed K ongerne M agnus og Haakon og B ryllup p et stod i H ast paa Varberg i H a llan d , m edens den egen lige F est ovennæ vnte D ag h old tes i K jøbenhavn , h vilk et de island ske Annaler kalder „et stort H o f“. D et antages, at M argrete fik Skaane, H alland og B lek in g i M orgengave, hvilke Landskaber dog allered e var erobrede af Valdem ar, men d et var i saa F ald en Stad fæ stelse paa hans B esidd else af dem. A f den største B etydnin g for Nordens F o lk b lev d og d ette G ifterm aal derved at d et blev A arsag til Kalm arunionen. N ogle F orfattere udsiger, at under F estlig h ed ern e døde K ong M agnus’s D ron­ n in g B lanche i K jøbenhavn, men d ette er urigtigt, da hun først døde. flere M aaneder efter i N orge. Endnu 11. Maj var K ongen i K jøbenhavn, hvor han fra S lo tte t daterede en Sk rivelse til H ansestæ derne, ved hvilk en L ejlighed V ikko M oltke nævnes som H øvedsm and p aa Slottet, hvilken S tillin g han ogsaa havde beklædt Aaret i F orvejen *). 1 36 8 slu tted e Hansestæderne, K ong A lbrech t af S verig, H ertugerne af H olsten og M eklenborg et fr y g telig t Forbund im od Danm ark, paa samme Tid som den nørrejydske A d el v iste den M angel paa Fæ d relan d skæ rligh ed at den gjorde Opstand og derved rakte Haand til den paatænkte D elin g af Fæ drelandet. Man ser hvor ub eh agelig K jøbenhavns T il­ væ relse var for H ansestæ derne i den B estemm else i deres T raktat med H ertugen af M ek lenb org, hvem Sæ land, Møn og F a lster skulde tilfald e, at K jøbenhavns Slot skulde ned’) Sartorius: Gesch. der Hanse II. 507, 519.

Stadens Ødelæggelse 1368.

22

brydes og ødelægges. En Flaade sendtes nu ind i Øresund og i n d t o g og ø d e l a g d e K j ø b e n h a v n 2 Maj; Helsingør, Nykøbing, Falsterbo, Skauør led samme Skæbne, Amager og en stor Del af Sæland plyndredes. I Kjøbenhavns Kapitels Nekrologium har en samtidig optegnet under 2. Maj: „1368 ødelagde Tydskerne Kjøbenhavns Stad i Bund og G rund“ x), og Mindet herom haves i den en halv Snes Aar efter for­ fattede Jordebog, der omtaler den øde Del af Staden (villa desolata) 2). Slottet blev nu besat af de tydske T ropper og ved en Hansereces af 24. Juni bestem tes d er, at hvis man kom til at rømme Sæ land, skulde S lottet først ned­ brydes. men hvis man vedblev a t være Herre i Landet, skulde dette først ske, naar man havde faaet en anden Fæstning. Med Hensyn til Overbefalingen over Slottet, skulde Iløveds- mændene for de forenede Magters T ropper kaste Lod om, hvem der skulde være Høvedsmand her. Paa samme Tid er der Tale om Betalingen for de Skibe, der var købte til at sænke i Dybet forat ødelægge Indløbet til Havnen. I en følgende Reces af 8. Oktober vedtoges det, at S lottet skulde vedblive at bestaa og fremdeles holdes b e sa t, saaledes at enhver Høvedsmand underholdt sine Folk 3). Kort efter faldt im idlertid Helsingborg, inden 21. Okt., og nu holdt man det ikke mere for nødvendigt at bevai'e Kjøbenhavn som en fast P la d s 4) ; Slottet blev ødelagt, hvilket bestem t ses af en Skrivelse fra H ertug A lbrecht af 11. April 1373, hvori han klager over at Lybækkerne havde sveget ham, idet de havde lovet ham alt hvad de erobrede i D an­ mark, undtagen alene Kjøbenhavns Slot, der skulde nedrives, hvilket ogsaa var sket, medens Hansestæderne paa den anden Side mente at han ikjte havde hjulpet dem nok °). Straks blev S lottet dog ikke nedbrudt, ti en Hansereces at 13. Juli 1369 bestemte, at ligesaa snart der kom Undei’retning om,

K. D. II. 10. 2) K. D. I. 109. 3) K. D. I. 91. II. 22. 4) Han- seatische Geschichtsblåtter I. 131—32. 5) K. D. II. 23.