KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Martin Reinliards Prædiken 1520.

65

Gabler blev da udsendte, men medens den sidste blev Pro­ fessor i Græsk, opnaade den første næppe nogen Ansættelse. Han kom rimeligvis hertil om Somren og var her, da Kongen var i Kjøbenhavn nogle Uger sidst i September og først i Oktober; det maa antages, at Kongen da har givet ham T il­ ladelse til at forsøge sig som Prædikant i Nikolaj Kirke. Dette faldt dog meget uheldigt u d , der skede en stor Til­ strømning til Kirken, alle vilde se den fremmede, der skulde forkynde en ny Lære, om hvilken der vel var kommet Rygter, men som ingen hidtil olfenlig havde forkyndt. Den store Mængde forstod imidlertid ikke det fremmede Maal, men saa kun hans heftige Fagter og skiftende Minespil, og ligesom i vore Dage havde Kjøbenhavnerne et aabent Øje for det komiske, en Tilbøjelighed til at gøre det pathetiske latterligt. Den katholske Gejstlighed benyttede sig af dette Karaktertræk og fandt snart Lejlighed til aldeles at forspilde den ubudne Gæsts Anseelse. En ung Fyr, der havde Evner til at efterabe andre, blev ved gode Ord og Betaling bevæget til at studere Martin Reinliards Væsen og bragte det snart saa vidt, at han i et og alt kunde gengive hele hans Frem­ træden. Paa forskellige Steder i Byen traadte han saa frem og forestillede den fremmede Prædikant, idet han fremsagde meningsløse Taler under Gengivelse af dennes Minespil og derefter afsang nogle latterlige Vers. Derved blev Martin Reinhard til almindelig Spot og maatte holde op med sin Prædiken; han vandt næppe Tilhængere blandt Kjøbenhavns Indbyggere for Luthers Lære1). Ved denne Tid var det, at Am a g e r blev befolket med Hollændere s fra Waterlandene i Nordholland. De danske Bønder blev opsagte fra deres Fæstegaarde og i Aaret 1521 udstædtes de første Privilegier, hvilke maa være givne straks

*) Allen III., 2, 48— 52. Det er aldeles uhjemlet, at Povl Helgesen var Martin Reinhards Tolk, se især Hejses Afh. i Ny kirkehist. Saml, V. 273— 95.