KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Krigsudsigter 15B9. Befæstningen.

187

sin Værn og Beskærmelse og stadfæstede de Benaadninger, som var givne dem af hans Forgængere1). Under Belejringen havde Hertug A l b r e c h t tilsagt Borgerne at ville give Betaling for sine Krigsfolks Fortæring, hvilken Godtgørelse 1538 vurderedes til over 30,000 rinske Gylden, hvorpaa Borgerskabet henvendte sig til Kansleren Johan Fris, der tilbød at føre Forhandlingerne med Hertugen uden at blande Kongen ind i Sagen2). Det er ikke sand­ synligt, at disse Forhandlinger førte til noget. Da Palsgrev F r e d e r i k , Kristiern II’s Svigersøn, 1539 truede Danmark med Krig, befalede Kongen Indbyggerne at indkøbe Forraad af Levnedsmidler og tilsagde dem at ville komme dem til Hjælp med Raad og Daad, sende sin Søn og siden i egen Person komme til dem saa snart som muligt. Han lod Flaaden tiltakle og bemande og befalede de sælandske Bønder, der tilhørte Kronen og kirkelige Stiftelser, hver at arbejde 4 Dage paa egen Kost paa Stadens Volde3). I disse Aar vedblev Arbejdet paa Be f æs t n i n g e n , men dette var selvfølgelig til meget Besvær for de sælandske Bønder, hvorfor Kongen 1542 lod Hr. Anders Bilde under­ handle med Borgerne om at opføre nogle Rundeler, og efter- haanden kom ogsaa Borgerne til at deltage i deres Stads Befæstning, hvilken Forret og Forpligtelse de havde mistet 1536. Det ses, at det næste Aar blev dem paalagt „at færdiggøre og ved Magt holde deres Volde og Befæstning'14). 24. Juli 1542 udstædte Magistraten og Lavenes Oldermænd en Fuldmagt til 3 Mænd, der samme Dag skulde møde paa Sælands Landsting og paa Stadens Vegne deltage i Prins Frederiks H y l d in g som Tronfølger. Disse 3 var Borgmester Povl Hansen, Raadmand Knud . Kempe og Borgeren Niels Klavsen 5).

') K. D. I 393— 94.

») K. D. IV 507.

3) K. D. IV 509— 14.

4) K. D. IV 515, 517. 5) K. D. I 401—02.

13*