KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Frederik den Andens Kroning.

192

at undertvinge Ditmarsken i Forening med sine Farbrødre. Derved erhvervede Kongen sig straks Folkets Yndest og man kan vel tænke, at hans K r o n i n g s f e s t , som ban forberedede straks efter Felttogets Tilendebringelse, fremkaldte et stort Røre. Slottet blev prydet fra øverst til nederst, Salene og Værelserne smykkedes med Tapeter af flamsk Klæde, hvori kunstfærdig var indvævet Scener ^ af det gamle Testamente eller af den gamle Historie, som Herkules, Hektor, Helena osv., eller Jagtstykker med Hjort og Hind, Løve og Bjørn, Høg og Hund, Falk og Ørn eller Lilier og Roser og andre skønne Blomster. Henimod Festdagen begyndte de fremmede Gæster at komme, Hertugerne Hans og Adolf af Holsten med den unge Grev Johan af Oldenborg, Sendebud fra de forskellige Hansestæder; Kurfyrst Avgust af Meisen med sin Gemalinde Anna, Kongens Søster, og med dem Kongens Broder Hertug Magnus, Biskop i Øsel og Kurland, sejlede fra Varnemunde og steg i Land ved Dragør, hvor Kongen og hans Farbrødre red dem i Møde og ledsagede dem til Kjøbenhavn, hvor de hilsedes af en langvarig voldsom Skyden fra Orlogsflaaden og Kanonerne udenfor Slottet.

„De skøde, at Jorden hun bævede ved, der fulde og Vindver af Husene ned. Og for det var mod Aftens Tid, da saa man Ild saa klar og hvid, som der havde faldet af Himlen ned stor Lynild og Torden, saa lysnede det.“

Magistraten havde allerede 16. Marts faaet Befaling til at bestille gode Herberger og Staldrum til de ventede Gæster og at tilsige Borgerne, at de skulde forsyne sig med fremmed Drik og Forraad j>aa Hø> Havre og deslige1). Ligesom Kongen ikke selv kunde huse sine Gæster, langt mindre deres talrige Tjenerskab, havde han ej heller Bohave

’) K. D. IV 563.