KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Overgivelsen til Fredrik I. 1524.

7#

Kristiern plejede at give ham. Bodil Roes skulde ikke lide for sin Husbonde Hans H e r o l d s Skyld, men beholde sit og hans Gods. Disse Personer omtales næi’mere i det følgende. Endnu vedtoges den Bestemmelse, som tidligere (S. 66) er omtalt, at Hollænderne paa Amager skulde opsiges og deres Hals, Liv og Gods fri drage af Riget og de danske Bønder igen indtage de Gaarde, de tilforn ibode, imod at give deres tidligere Landgilde1). 6. Januar 1524 foregik altsaa Overgivelsen, KongFredrik Tropper marscherede gennem Byen, og Prins Kristian, der nogle Dage i Forvejen havde stadfæstet det Forlig, Rigs­ raadet havde indgaaet, tog rimeligvis efter Bestemmelsen Ophold her, formodenlig paa Slottet. Det var imidlertid ikke ham, der formelt tog Staden i Besiddelse, men Rigs- hovmesteren Mogens Gøye, hvem Borgerskabet overgav In­ signierne paa den øverste Myndighed2) ; denne Mand har rimeligvis ved sin Fremtræden vundet Borgernes Hjærte, ti der var ingen, hvem de havde den Tillid til som til ham, og det var i den følgende Tid stadig ham, man raadspurgte og støttede sig til. Det er karakteristisk for Kongen, at han straks be­ nyttede sig af sin Stilling til at skalfe sig et Laan af Staden, men det er paa den anden Side ogsaa naturligt, at Borgerne imødekom ham forat fremkalde en velvillig Stem­ ning mod den betvungne Stad. Det var 10000 Mk. Klipping, hver beregnet til 6 Penning, han modtog og et Par Aar efter, d. 28. Sept. 1525, gav Obligation for, ligesom Borgerne samme Tid fik Tilstaaelse for at have laant Kongen og Rigets Raad ') Kilderne til Kjøbenhavns Belejring: Hvitfeld Fred. I. Krønike 37— 40, 44, 46— 55, Allen De tre nord. Rigers Hist. IY. 2 Afd. 17— 27, 169— 85, K. D. I. 306— 29, IV. 395— 96. 2) Hr. Mogens Gøye, D. R. Hovmester, blev der indført og annammede det paa Kongens Vegne (Rørdams Monumenta I 290).