KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Processen raod Hans Tavsen.

129

Forkæmper og med sin skarpe Dialektik efter den katholske Opfattelse virkelig i flere Henseender ogsaa blev den sejrende. Det var navnlig om Nadverlæren, der fremkom en skarp Ordveksling, ved hvilken Lektor Povl endelig formu­ lerede Sagen til et bestemt Spørgsmaal, paa hvilket Hans Tavsen ikke kunde svare andet, end at han ikke kunde er­ kende Nadveren med den katholske Indvielse forat være det rette Sakrament. Dermed var han dømt af Rigsraadet, der udtalte, at han burde straffes efter Loven og staa til Rette efter Recesser og Stadens Privilegier. Dog, man lod Naade gaa for Ret, der var alligevel for­ mildende Omstændigheder, og Folkets Larm og de stadig højere Raab udenfor Raadhuset viste Nødvendigheden af at fare med Lempe. „For Guds og alle vore kærlige Bøns Skyld *) omdragede og forlod samme værdige Herrer saadan Straf og Pine, som Mester Hans forskyldt havde og med rette lide Og undgælde skulde Yed denne Lejlighed har dog de to Købstæders luthersksindede Magistrater og de tilkaldte Borgere gjort sig gældende, i alle Fald formelt, og sikret deres elskede Prædikants Liv; men mere kunde de ikke for Øje­ blikket udrette. Det var en dyrekøbt Benaadelse, ti det ble'v Tavsen for Fremtiden forbudt at befatte sig med nogen af Kjøbenhavns Kirker, at skrive eller lade trykke Bøger, og han blev forvist fra Sæland og Skaane. Joakim Rønnov fik igen Kirkerne i Staden, og det var kun ham, der skulde indsætte Prædikanter, „som lære og forkynde det hellige Evangelium og Guds rene Ord, som de vil ansvare og være bekendte, desligeste ministrere Sakramenterne, holde Messe og anden Gudstjeneste, som kristeligt og tilbørligt er i alle Maader“ . Hermed faldt Dommen tillige over* Stadens andre evangeliske Præster, der var givne i Biskoppens Haand. „Men“ , siger A. Heise, „var man engang kommen ind paa

') „Dannemænds Forbøn“ se Kbhvn. i Middelaldren S, 131. 9