KjøbenhavnHistori_2_Reformation

114

Billedstormen i Frue Kirke 27. Dec. 1530.

alle Hensyn. Da Kongen ikke kunde hjælpe til at forandre Forholdene, besluttedø Fanatikerne at tage sig selv til rette. De 2 første Juledage var Stemningen formodenlig bleven endnu mere exalteret, og den katholske Messe paa den høj­ hellige Fest fra Frue Kirkes Altre har fremkaldt en For­ bitrelse, der gik over alle Grænser. Nu skulde det katholske Væsen have en Ende, formaade Kongen intet, saa vilde man vise, at man selv havde Mod. Ambrosius i Forening med 9 mere fremtrædende Borgere og en Mængde Almuesfolk gik 3. Juledag ind i F r u e K i r k e , nedrev nlleTavler og Billeder, slog og spyttede dem i Ansigterne og huggede dem itu med Økser, gik derpaa ind i Koret, kastede Stolene og Panel­ værket ned og sønderrev Messebøgerne, „men hvad For­ smædelse og Skældsord, de gave Kanniker, Vikarer og andre fattige Præstemænd, er langt at sige af“ , siger en omtrent samtidig Krønike1). Imidlertid var Byfogden kommen til­ stede og frelste Højaltret fra samme Medfart som de andre Altere. Hans Tavsen kom endelig ogsaa til og fik med Møje gjort Ende paa dette Opløb. Povl Helgesen siger med rette ved denne Lejlighed, at det heraf var klart, at det er lettere at ophidse gale Mennesker end at berolige dem igen, men man ser ogsaa heraf, at Tavsen ikke har billiget denne Gærning, i alle Fald er man gaaet langt videre, end han havde ønsket. De, der var i Ledtog med Stadens Borgmester ved denne Lejlighed, var en Konrad med Øgenavnet Køkkenfedt (Kort Berman) og Anders Guldsmed, begge Raadmænd, Vilhelm Ronge, Kræmmernes Oldermand. Hans Sort, Rasmus Bager, der var Raadmand, Skipper Tøger, en af Kongens Skibs- høvedsmænd, Herman Røling, der senere var en af de Borgere,

') Rørdams Monumenta I. 363— 64. Naar Povl Helgesen (smstds. I. 78— 79) kalder Ambrosius primarius consul, mener ban ikke at han var den øverste Borgmester, men dette Udtryk be­ tegner vistnok kun proconsul.