KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Anna Holgers bliver dræbt.

146

hjælpe Kong Kristiern af Fængslet, og at han altsaa ikke skulde gøre denne Modstand. Med de Landsknægte til Hjælp vilde der nok komme en god Ende paa denne Fejde, og man kunde nu være ved frit Mod, da man havde en ret­ færdig Sag *). Kristoffer var paa den Tid i Fyn og havde en Sammen­ komst med Hertug Kristian i Kolding, der ikke førte til andet end en personlig Uvilje mellem de 2 Fyrster; han maatte nu tvungen af Omstændighederne med Tak paa Læben men med Forbandelse i Hjærtet tage imod Hjælpetropperne. Men den skaanske Adel vilde ikke saaledes give sig Lybæk i Vold og sluttede sig til den fremrykkende svenske Hær, der efterhaanden fik mere og mere Fodfæste i Skaane, paa samme T id, som Johan Rantzau indtog Nørrejylland. Den sælandske Adel mistænktes nu ogsaa baade af Greven og Borgerstanden, og der blev fremkaldt en Bondebevægelse, Adelens Gaarde blev plyndrede og den selv i Masse ført fangen til Kjøbenhavn. Paa Ringsted Landsting 20. eller 22. Jan. 1535 dræbtes Holger Rosenkrandses Enke Anna Me i n s t r u p af kjøbenhavnske Borgere, idet den gamle Hof­ dame med høj Røst paastod, at saa længe hun levede skulde Kong Kristiera ikke komtne paa Danmarks Trone. Ikke nok med at man huggede hende ned, men hendes Lig blev mishandlet især af en i Kjøbenhavn bosat Tydsker Jakob Fløjtespiller. Hendes Drab blev anset for den- største Volds­ handling i Krigen, idet hendes Drabsmænd var de eneste, som undtoges fra den almindelige Benaadning2). He r t u g A l b r e c h t havde imidlertid ikke endnu vist sig paa Skuepladsen, uagtet han fra alle Sider endog af Greven selv nu opfordredes til at komme. Tropperne blev trukne *) K. D. II. 246— 49. 2) Naar det siges i D. Mag. III. 304, at han blev ihjelslaaet af Ambrosius Bogbinders og Grev Kristoffers Folk, saa kan man ikke deraf udlede, at diSse selv var del­ agtige deri, men kun at det var kjøbenhavnske Borgere og Landsknægte. Jvfr. Krag og Stephanius I. 83.