KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Belejringen 1523.

74

viss Formodning om, at det endnu ikke var Tid at storme, saa at man maatte holde Lejren Vintren igennem; i saa Fald skulde Kongen holde 300 tydske og 300 danske Ryttere og det samme Antal Fodfolk som hidtil, de tydske Stæder 100 tydske Ryttere og samme Antal Fodfolk som hidtil, desuden 10 Jagter og Warnemunde-Baade. Kongen skulde lade' bygge Jordhuse og Skanser og gøre Grave omkring Lejren1). Dette maa ogsaa være sket, ti til Storm kom det aldrig. Almuen i Sæland var saa oprørt, at Johan Ranzau om Efter- aaret maatte tvinge den til Lydighed med Sværdet, og det var først, da man havde faaet Underretning om, at Kristiern IFs Hær havde opløst sig i Oktober, at man turde vove at træde op med mere Fasthed. Samtidig med at Kong Kristiern rustede sig til Lands, havde han fundet Lejlighed til at udruste sine 4 bedste Skibe og en Jagt med Levnedsmidler under Anførsel af Ad­ miralen T i l e G i s e l e r , den samme der havde ført ham fra Kjøbenhavn. De forlod Zéeland 20. Sept., krydsede nogen Tid under Norge, hvor de tog flere tydske Skibe, og kom ind i Sundet i den første Uge af November. De lybske Skibsførere blev grebne af Skræk; rigtignok skal en Kok være undløben fra et af Skibene og have bragt Underretning i Lejren om, at Skibene ingen Krigsfolk medbragte, men kun dobbelt Besætning af Baadsfolk foruden Levnedsmidler, Skyts, Krudt og Bly. Dette^forebragte man de lybske Skibs­ førere, men disse sagde, at hvis de mistede deres Skibe, der mest tilhørte Købmænd, var de ødelagte; uagtet Greven af Hoya, Mogens Gøye og Johan Ranzau tilbød at indestaa for Godtgørelse af den mulige Skade, drog de dog næste Morgen bort med den hele Flaade. Der var saaledes fri Adgang for Kong Kristierns Skibe, der tog Lybækkernes Førselsskibe og, efter at have gjort

*) K. D. I. 307— 09.