KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Hungersnøden.

167

Skinfægtning, ved hvilken »den foregivne Hjælpeflaade blev overvunden. De beleji'ede blev ved Synet af denne fyldte med en overstrømmende Glæde, de aabnede Portene, begav sig væbnede til Voldene og fyrede med Kanoner fra alle Sider. Gamle Mænd og Børn, Piger og Koner løb omkring paa Gaden og jublede af Fryd, skønt de var halvdøde af Sult. Men da Bøgen trak bort, og de saa, at der ingen Skade var sket paa nogen af Siderne, forvandledes Haabet til Mismod, og det var med et fortvivlet Sind, man atter lukkede Porsene og hengav sig til Sultens og den pinlige Ventens Kval1). Ved den Tid vidste man i Lejren, at der intet Brød var mere, og at man havde spist en Snes Heste. Denne Juli Maaned bragte Indbyggerne til Fortvivlelse. Naar de henvendte sig til Borgmestrene, fik de det Svar, at endnu havde de ikke ædt deres egne Børn, som man havde gjort under Jerusalems Belejring. Og dog var man nær ved at opleve de samme Rædselsscener. Krag giver følgende Skildring af Nøden: Alle baade høje og lave sukkede under den almindelige Nød og fore­ stillede sig intet andet end en jammerlig Død, ti Brødet var sluppet op for dem , og hvad Brød, der blev bagt af Klid og Mask, var meget kostbart, saa at om end nogen vilde give sin hele Formue bort for en liden Del Brød, saa var der ingen, der vilde sælge, ikke engang Byg- eller Havre­ brød , saa stor en Nefd var der i Byen. Om nogen havde lidt Korn, malede han det hemmelig i sit Hus eller aad det helt. Der var ej heller mere Kød at faa, saa de maatte slagte Katte og Hunde, hvis Kød af en langvarig Hunger var saa tørt og kraftesløst, at der var ingen Smag og kun liden Føde deri2), og hvor saadan Mad blev tillavet, stod

') Krag og Stephanius I. 144— 45. 2) I et Brev af 16. Juli fra Niels Berildsen til Fru Sofie Krummedige hedder det: „æde de Heste i Kjøbenhavn, saa der og næppelig er en Tige(IIund)